Kan du give slip på idéen om at være perfekt?

photo-1522714213491-2e5b9dc52084
Rollemodeller er fantastiske!
 
Det er fedt at have nogen at se op til og blive inspireret af.
 
Men indimellem kan de også være med til at lægge et unødigt pres på os, når vi ser dem helt perfekte på deres albumcovers eller i musikvideoerne, for det hele er jo så uopnåeligt.
 

 

Hvad gemmer sig bag facaden?

Men hvad vi ofte glemmer at se på (eller ikke kan se på coveret/i musikvideoen) er alle de penge der er brugt på personlige trænere, alt det make-up der er brugt og hvilken retouchering billederne har gennemgået.
 
Der kan det nogle gange lige være godt at minde sig selv om, at der bliver  retoucheret på de billeder, vi ser i bladene og at opstillingen på billederne også gør enormt meget for, hvordan man fremstår - som det blandt ses på disse to links: 
 
Så er det lige pludselig lidt lettere at være med.. ;)
 
 
Det er vel også derfor, vi elsker at se kendis-kiks i de kulørte ugeblade eller på nettet - billeder hvor kendisserne vises med og uden make-up (eller med en make-up der er gået helt galt), billeder hvor de flasher et bryst eller en balle eller billeder hvor de i deres brandert er faldet på vej ned ad trappen. 
 
For på den måde er det hele lige pludselig mere opnåeligt for en helt almindelig pige som mig selv. 
 
Så derfor vil jeg gerne støtte magasinet Q i deres opfordring: "vi skal fejre vores fejl og glemme alt om at være perfekte".

 

 

Jeg udstiller mine egne fejl

Jeg synes allerede, der er mange der er blevet gode til at stå frem og fortælle om deres fejl, hvilket i mine øjne er en meget positiv udvikling.
 
Det er med til at nedbryde tabuer og hjælper folk med at indse, at ingen er perfekte (og gudskelov for det!) og at man skal acceptere og elske den person man er - med de fejl og mangler, man nu engang har.
 
Jeg vil gerne selv bane vejen og udstille mine fejl.
 
Dette gør jeg blandt andet ved at holde foredrag om min spiseforstyrrelse.
 
Da den var på sit højeste, var én af de ting, der hjalp mig utrolig meget, at gå til foredrag med nogen, der var længere i processen end mig.
 
Det gav mig håb, når jeg lyttede til disse unge menneskers historier og så, at der var en vej ud af spiseforstyrrelsen og jeg håber inderligt at jeg kan være rollemodel for dem der kommer og lytter til mine foredrag nu og være med til at give dette håb videre til dem.
  

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!