Når fokus på mad og vægt forværrer dit madmisbrug

photo-1522844990619-4951c40f7eda
Du skal bare følge din kostplan, tælle kalorier, overholde dine træningspas, sige nej til søde sager og veje dig ugentligt, så skal du nok få styr på din vægt. Det er vigtigt at holde fokus og vi hjælper dig med al den faglige viden om ernæring vi har.

Nogenlunde sådan lyder opskriften hos mange offentlige og private tilbud til overvægtige og faktum er, at det ofte hjælper - kortvarigt.

Men hvis du har et madmisbrug eller en spiseforstyrrelse, er fokus på vægttab ikke løsningen på dine problemer - faktisk tværtimod.
Du har symptombehandlet og fjernet overspisningerne og overvægten lige her og nu - men nissen flytter med og det samme gør årsagerne til dine dårlige vaner, hvis ikke du har taget fat om roden af dem. De mønstre og behov der har fået dig til at spise mere end du havde behov for, forsvinder ikke af sig selv bare fordi du går på en kontrolleret diæt og taber dig.

Du har ikke en spiseforstyrrelse bare fordi du er lidt for glad for chokolade. Det er når du prøver at undgå at håndtere dine problemer og ubehagelige følelser og i stedet bruger dit "stof" maden til at fjerne dig fra ubehaget og få det lidt bedre, at en spiseforstyrrelse eller et madmisbrug kan komme på tale.

Et ædeflip er i virkeligheden en overspringshandling. Det svarer lidt til at spise smertestillende piller fordi du har tandpine. Det lindrer lige her og nu. Fordi du fjerner dig fra ubehaget. Men på sigt bliver du immun overfor stofferne i de smertestillende midler og må så spise endnu mere for at få en pause i alt det der gør ondt.
Og tandpinen kommer jo igen gang på gang, for der er ikke taget hånd om årsagen til den, du har kun smertelindret for at fjerne symptomet her og nu.

Du er nødt til at have fat helt nede i (tand)roden for at ændre din spiseforstyrrelse - helt derinde hvor det gør ondt. 


Jeg har sagt det før - og siger det nu igen; fokus på symptomerne på dit madmisbrug, nemlig hvad du spiser og hvad du vejer, er ikke vejen ud af en spiseforstyrrelse.
Det er derimod fokus på de bagvedliggende årsager til, at du spiser for meget, der skal hjælpe dig til at oparbejde et naturligt forhold til mad.


En slankekur eller kostplan løser ikke dit madmisbrug


Hvis bare andre fortæller mig hvad jeg skal gøre, så er det meget lettere. Og jo mere jeg ved om kure, kalorier og kulhydrater, jo lettere kan jeg styre min vægt. Hvis "bare" jeg ved hvad jeg skal gøre, uddanne mig til jeg bliver helt blå i hovedet, så kan jeg rationelt set styre min overspisning. Så behøver jeg ikke pirke til den tand der gør ondt.  

Det er sådan vi ville ønske det er. At vi kan få en færdig opskrift. Jeg vil vove at påstå, at der ikke er nogen, der ved så meget om mad som os der har/har haft et anstrengt forhold til det vi spiser. 

Jeg oplevede det selv meget tydeligt på egen krop, mens min egen spiseforstyrrelse stod på.

Da jeg begyndte at læse ernæring og sundhed, troede jeg, at en bredere viden og et større fokus på mad, ville hjælpe mig med at kunne kontrollere mine spiseflip. Men det var lige omvendt. Jo mere jeg fokuserede på mad, jo mere blev jeg viklet ind i spiseforstyrrelsen. For jeg overspiste ikke, fordi jeg ikke vidste, hvad der var sundt for kroppen. Jeg overspiste fordi jeg havde svært ved at forholde mig til mig selv og mit liv.
 

Behandlingen af spiseforstyrrelser og overspisning fokuserer for meget på mad og vægt - og for lidt på den egentlige årsag

Det gør mig ked af det at høre, at behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser fortsat fokuserer mest på mad og vægt.
Og at samtalerne om de psykiske problematikker, der ligger til grund for overspisningerne, opkastningerne eller udsultningen, bliver nedprioriteret på det groveste. For det er jo netop dét, der bør være i fokus!

Hvis ikke du finder årsagen til din yoyovægt og tilbagefald, bliver du ved med at køre i den samme onde cirkel.

 
 

Amalie havde anoreksi og hendes behandling handlede kun om mad og vægt

Amalie Garff, der lider af anoreksi, har skrevet denne meget stærke kronik i Information: http://www.information.dk/522459, hvor hun fortæller om de oplevelser hun havde som voksen anoreksi patient i det offentlige behandlingssystem.
Det handlede kun om at øge vægten, ikke om at hun fandt ud af hvorfor hun havde anoreksi og hvad der triggede den.
Kostplaner og vejninger var vejen frem.


En historie, jeg desværre kan nikke genkendende til på så mange måder.
 
Jeg fik selv tilbudt behandling det selv samme sted som Amalie; Center For Spiseforstyrrelser (CFS) i Risskov.
Som Amalie så rammende udtrykker det; "Her mener man sig i stand til at behandle voksne spiseforstyrrede, til trods for at centret hører under Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland."
 
Jeg var selv netop fyldt 25 år, da jeg fik tilbudt et forløb hos deres psykolog - et forløb, der begrænsede sig til 5 psykologsamtaler, da min spiseforstyrrelse hørte under typen "atypiske spiseforstyrrelser" og dermed ikke faldt ind under anoreksi eller bulimi, som var de to diagnoser, de tilbød behandling til. 
 
Så allerede der faldt jeg altså uden for begge de to kriterier, de henvendte sig til; ved at være voksen og ved at have en "atypisk spiseforstyrrelse". De tilbød mig dog alligevel behandling, og jeg var helt ovenpå, da jeg fik tilbuddet. 
Jeg følte mig så lettet over, at de havde taget min problematik alvorligt. Indtil jeg kom i behandling derude. Så begyndte det at gå ned ad bakke. 
 

 

Jeg følte mig så forkert på Center For Spiseforstyrrelser

Psykologen gjorde det hurtigt klart for mig, at fordi det kun var 5 samtaler, kunne vi ikke nå helt i dybden med mine psykologiske problematikker.

Jeg blev vejet hver gang (hvilket jeg hadede, for jeg overspiste jo og var flov over min vægt) og så talte vi om mad, motion og vægt (symptomerne) i stedet for at tale om de psykiske problemer der forårsagede sygdommen.


Det gav mig en følelse af at være helt forkert og at det åbenbart bare VAR mig, der skulle tage mig sammen og spise sundt og motionere noget mere. Vi nåede aldrig til andet end at kradse i overfladen i forhold til hvad der udløste mine overspisninger.

Og det er, efter min mening, en helt skæv behandling af folk med spiseforstyrrelser.

Derfor har jeg også valgt at fokusere på netop de psykologiske årsager der udløser den magt maden har. Jeg pirker til din ømme tand når jeg behandler overspisning og forsøger at lære dig at smide skammen. Skammen over ikke at kunne styre den mad som alle andre tilsyneladende elsker. 

Hos mig drejer det sig om at behandle årsagerne til spiseforstyrrelsen i stedet for kun at fokusere på symptomerne.

Du kan læse meget mere om hvad jeg kan tilbyde i forhold til overspisning på denne side:


De bedste hilsner
Mette

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!