Hvordan føles det at lave det, man brænder for?

Step2
Jeg er nået helt til tops! I did it!! 
Sådan føles det i hvert fald.. 
 
Nok har jeg "kun" 2 betalende kunder i min forretning indtil videre (det er også kun 2 dage siden, jeg lancerede min hjemmeside..), men det er allerede en kæmpe sejr for mig. 
Jeg er selvstændig! 
 
Jeg har fulgt mit hjerte og arbejder nu med det, jeg allerhelst vil arbejde med; nemlig overspisning.


Glæden og engagementet udspringer af mening med det, jeg laver

Eftersom der ikke er flere kunder i butikken endnu, er det dog ikke på overspisning, mit primære fokus ligger i øjeblikket, men derimod på markedsføring, så jeg kan få min business op at køre. Det har været et af de punkter jeg har frygtet mest ved at starte op som selvstændig.

Skatteregler, økonomi, salg og markedsføring. I nævnte rækkefølge.
Det er de ting, jeg har frygtet mest. Fordi det er der, jeg føler mig svagest. 
Så det er noget af det, der har fået lov at ligge - indtil nu. 
 
Men nu er jeg gået i gang med at forsøge at skaffe kunder og det har faktisk vist sig at være meget sjovere end først antaget. 
Der får jeg virkelig lov til at bruge mine kreative evner og tænke ud af boksen: for hvor skal jeg gå hen og finde de mennesker der har brug for mig, når de nu ikke selv ved endnu, at de har brug for mig? 
Det er da enormt spændende!
 

Jeg er helt opslugt af at finde på nye måder at finde kunder på og det har allerede bragt mig vidt omkring:

- Et venskabeligt møde over en kop kaffe på Baresso udviklede sig pludseligt til en markedsføringsstrategi

- En samtale angående leje af lokale førte til idéen om at indbyde til foredrag i den tilstødende træningssal

- De utallige muligheder på nettet er blevet udforsket, herunder blandt andet de sociale medier og downtown.dk

- Business & Management på AAU er kontaktet mhp. en mulig win win aftale 

- Torsdag går turen til mentormøde i Kulturhuset i Blokhus, hvor der uden tvivl kommer flere idéer på bordet

Det har været sindssygt fedt at opleve, at selv på et af de punkter jeg troede jeg var svagest i forhold til min virksomhed, har jeg fundet glæde og engagement når jeg gik ind i det.
Og det er jeg helt sikker på jeg har, fordi det giver så meget mening for mig, det jeg laver. 
 
Så nu bliver det spændende at se, om selv skatteregler og regnskab rent faktisk også kan gå hen og blive helt interessant i sidste ende.. ;)
 
Til alle jer, der sidder derude og gerne vil tage springet, men ikke har turdet gøre det endnu; just do it! 
 
Det er det hele værd!

 
 
P.S. Hvis du ligger inde med flere gode idéer til, hvor jeg finder de mennesker, der har brug for min hjælp, så smid endelig en besked.. :)

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!