Er det muligt at skabe et naturligt forhold til mad?

photo-1533777857889-4be7c70b33f7

Jeg siger så tit, at jeg hjælper mine kunder med at skabe (eller genskabe) et naturligt forhold til mad.

Men hvad betyder det egentlig?

Hvad ER et naturligt forhold til mad?

Det kan der selvfølgelig være delte meninger om - især i disse tider, hvor ALLE har en holdning til mad og til sundhed. 

Så det vigtigste må være; hvordan vil du gerne, at DIT forhold til mad skal være? 

Hvornår er det naturligt for dig?

Jeg kan prøve at komme med nogle eksempler på, hvordan mit forhold til mad så ud, da jeg havde et anstrengt forhold til mad og på, hvordan det ser ud nu, hvor jeg har det, jeg selv oplever som et naturligt forhold til mad.

På den måde kan du sammenligne de to forskellige måder at forholde sig til mad på, og se om der er noget, du kan prøve at gøre anderledes.

Og samtidig kan du kigge på mit naturlige forhold til mad og se, om det er det samme, du ønsker dig af et naturligt forhold til mad.


Mit anstrengte forhold til mad

Da jeg havde mit anstrengte forhold til mad:

1. Jeg tænkte på mad eller tanker relateret til mad mere eller mindre hele tiden.
Når jeg var i gang med at spise, tænkte jeg på, at dette burde jeg ikke spise, når jeg var færdig med at spise, havde jeg dårlig samvittighed over alt det syndige, jeg havde spist, når jeg lige havde fået fordøjet maden tænkte jeg allerede på, hvad jeg kunne spise næste gang.
Derudover tænkte jeg på, hvordan jeg kunne skjule emballagen for min kæreste og jeg tænkte på, hvor svag jeg var, at jeg ikke kunne tage mig sammen og stoppe med at spise så meget (og dette var kun et lille udsnit af alle de tanker, jeg konstant havde om mad).

2. Jeg skyndte mig at spise maden, uden rigtigt at smage på den, for det var syndigt og det skulle bare ned hurtigst muligt.

3. Jeg var styret af badevægten.
Havde jeg taget på, var det allerede starten på en dårlig dag,havde jeg tabt mig, affødte det for det meste kontrol - lige indtil jeg ikke kunne fastholde det længere og røg over i kaos og overspisninger.

4. Maden var i et eller andet omfang delt op i sundt og usundt eller tilladt og forbudt og jeg havde konstant dårlig samvittighed, når jeg havde spist nogt af det "forbudte".

5. Min krop var min værste fjende.
Jeg syntes, den var forkert og for tyk og jeg lyttede ikke til dens signaler.
Jeg stolede ikke på mine egne kropsfornemmelser.

6. Jeg gik konstant på en ny slankekur og troede, at NU havde jeg fundet løsningen - vejen til et sundere forhold til mad og vejen til en slank krop og et bedre liv.
Men nej, hver gang endte jeg med at "falde i" og vende tilbage til endnu flere overspisninger end før, og dermed en endnu større følelse af fiasko end før.


Mit naturlige forhold til mad

Nu, hvor jeg har et naturligt forhold til mad:

1. Jeg tænker mest på mad, når jeg bliver sulten eller når det er ved at være tid til at planlægge madpakken eller aftensmaden.
Jeg er mere til stede i nuet, så resten af tiden fordyber jeg mig som regel i det, jeg er i gang med lige på det pågældende tidspunkt, hvad enten det er arbejde, venner, en gåtur eller noget helt andet.

2. Jeg lægger meget mere mærke til, hvordan maden egentlig smager.
Jeg spiser den langsommere og uden forskellige andre stimulanser, som tv osv. tændt, så jeg virkelig kan fokusere på smag, duft og nydelse. 

3. Jeg går sjældent på badevægten nu.
Og når jeg gør det, er det som regel bare for sjov, for lige at se, om der er sket nogle ændringer, men det er ikke længere noget der har betydning for mit humør - for når jeg spiser naturligt, ligger min vægt ret stabilt, uden de helt store udsving.

4. Jeg spiser ud fra min lyst og ud fra min mæthedsfornemmelse.
Der er ikke noget mad, der er forbudt længere. Jeg kan spise lige præcis, hvad jeg vil.
Og når det altid er tilladt at spise f.eks. flødeboller, kan jeg meget lettere træffe et aktivt valg om, at nu er en flødebolle noget, jeg spiser, fordi jeg virkelig har LYST til den og så stopper jeg med at spise flødeboller, når jeg er tilfredsstillet.

5. Min krop er blevet min bedste samarbejdspartner.
Den fortæller mig, når jeg er sulten og den fortæller mig, når jeg ikke er sulten længere, hvornår jeg er mæt og/eller hvornår jeg er tilfredsstillet.

6. Jeg er færdig med slankekure!
Jeg har nu et naturligt forhold til mad, hvor jeg kan nyde al den lækre mad, jeg overhovedet har lyst til og samtidig have en slank og veltilpas krop - hvad mere kan jeg ønske mig?


Hvad ønsker DU dig af et naturligt forhold til mad?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!