Stopper din indre kritiker også dig i at gøre de ting, du gerne vil?

photo-1582034152375-ebb976ad835a

Hmm, okay..

Nogle gange må man tage sin egen medicin og det måtte jeg sande i går, da jeg var til møde med Frida Tarp i Startup Caféen i Aalborg.

Jeg har den sidste tid siddet fast i mine egne mønstre, når det kommer til at uvikle noget i min virksomhed, f.eks. det gruppeforløb, jeg så småt er begyndt at annoncere, der udbydes til august.

Nu har jeg ønsket at lave dette gruppeforløb nærmest lige siden, jeg blev selvstændig, men er jeg kommet ud over rampen med det endnu? NEJ!

Og det er som om, jeg hele tiden bremser mig selv.



Overspringshandlinger

Du kender sikkert godt det med overspringshandlinger. Det er det, jeg gør.

Hver gang jeg har skrevet i min kalender, at I DAG skal jeg udvikle på gruppeforløbet, ender jeg alligevel med at sidde og lave en opdatering på facebook, registrere en kvittering i mit regnskabsprogram eller besvare mails.

Jeg springer over, hvor gærdet er lavest.

Og det var nu begyndt at frustrere mig - hvorfor gør jeg det ikke bare??!

Jeg blev irriteret på mig selv, frustreret over mig selv og ærgerlig over mig selv. Men lige lidt hjalp det. Jeg kom stadig ikke i gang.


Jeg bad om hjælp

På et eller andet tidspunkt kunne jeg godt se, at det her kunne jeg ikke klare alene. Jeg sad fast i mine mønstre og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud. Jeg vidste godt, hvor jeg ville hen, men jeg kendte ikke vejen, så jeg havde brug for en guide.

Det mindede mig om tiden med min spiseforstyrrelse (dog i en helt anden liga); også dengang havde jeg et stort ønske om, at tingene skulle være anderledes. 

Jeg kunne godt se, hvad det var der ikke fungerede i mit liv (overspisningerne) og hvad det var, jeg gerne ville have i stedet for (et naturligt og afslappet forhold til mad), men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at gå vejen selv, for jeg vidste ikke, HVORDAN jeg skulle ændre på mit mønster - jeg sad fast.

Så jeg gjorde det samme, som jeg også gjorde dengang; jeg rakte ud efter hjælp.

Jeg håbede, der fandtes en derude, der kunne vise mig den vej, jeg tydeligvis ikke selv kunne finde.

Og jeg fandt én..


Min egen bullshitliste

Dén ene var Frida - i hvert fald indtil videre.

Jeg kom ned i Startup Caféen for at få en snak med hende om, hvordan jeg skulle komme videre, når jeg hele tiden bremsede mig selv (for jeg var trods alt godt selv klar over, at det var mig selv, der bremsede mig).

Der gik ikke lang tid inde i samtalen før hun stillede mig spørgsmålet: "Hvad er dit bedste råd til dem, der kommer og beder om DIN hjælp?"

Hvortil jeg svarede: "Det ville nok være disse to; at de skal give slip på fanatiske slankekure og at de...GISP...skal skrue ned for den indre kritiker". Så snart jeg sagde det, gik det op for mig; det var den indre kritiker, der havde snydt mig IGEN!!

Det var jo hende, der sad på skulderen af mig og bremsede mig!

Fortalte mig, at jeg ikke var god nok og at de produkter, jeg prøvede at udvikle ikke var lige så gode som mine konkurrenters - og så kunne jeg jo lige så godt lade være med at gå i gang.

WOW, det var noget af en erkendelse! Bedst som jeg gik og troede, jeg havde fået luget den indre kritiker ud af mit liv, gik det op for mig, at hun levede i allerbedste velgående. Nu var det bare ikke længere i forhold til, hvor svag og tyk, jeg var, men i forhold til det gruppeforløb, jeg gerne ville udvikle.

Frida satte mig på stedet i gang med at lave en "Bullshitliste", som hun så genialt kaldte det - et redskab, som jeg bruger til mine kunder, når de skal have luget ud i de grimme ting, deres indre kritiker siger til dem.

Og jo, der var helt sikkert noget at komme efter; "Mine produkter er ikke gode nok, jeg kan ikke finde ud af det tekniske" osv. osv.

Lutter hæmmende overbevisninger om, hvorfor det var bedst aldrig at gå i gang med at udvikle gruppeforløbet!

Hold da op, sikke en øjenåbner!



Bed om hjælp, når du sidder fast

Sidder du, ligesom jeg, fast i nogle mønstre, som du ikke kan komme ud af på egen hånd?

Ønsker du at tingene skal være anderledes, men er du ude af stand til at se vejen - og ikke mindst at GÅ den selv?

Så vær ikke bange for at bede om hjælp. Det er ingen skam.

Det er tværtimod en styrke at have selvindsigt nok til at få øje på, at du kører i ring og have mod nok til at bede andre om hjælp til at støtte dig, når der er noget, du ikke selv magter.

Da jeg havde min spieforstyrrelse, gik jeg meget alene med det, og det ved jeg, rigtig mange andre også gør. Men det førte mig ikke nogle steder. Så blev jeg bare ved med at køre i ring.

Det samme var sket, hvis jeg ikke havde bedt om hjælp nu; jeg var blevet ved med at køre i ring. Og der er nærmest ikke noget mere frustrerende end at ønske sig noget højere end noget andet og så ikke være i stand til at ændre på det, men bare gang på gang opleve, at man ender det samme sted IGEN og IGEN!

Så jeg er ovenud lykkelig for, at jeg formåede at stoppe op, få øje på min egen problematik, hvor jeg blev ved med at gentage mig selv og at jeg bad om hjælp til at komme ud af mit mønster.

Det at Frida blot satte et "spejl" op for mig selv, var det mest effektive, hun kunne gøre, for pludselig var jeg i stand til at se det hele klart - og dermed træde ud af cirklen.

Kører du også rundt i en negativ spiral og ønsker du at komme ud af den, men kan ikke klare det på egen hånd. Så bed om hjælp!

Og nu; til kamp mod den indre kritiker!!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!