Først må du elske dig selv - betingelsesløst..

photo-1508175749578-259ded3db070
Og sig det til dig selv hver eneste dag. Specielt når du har trang til at overspise.
 
Dette er ét af rådene på listen herunder, der giver 9 gode råd til at komme ud af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning.
For det handler jo ikke om mad. Mad er blot et middel man bruger, fordi det giver en snert af den lykkefølelse, man så desperat søger, når man har en spiseforstyrrelse.
Eller måske blot fordi det kan dæmpe de dårlige følelser, man slet ikke kan rumme.
 

 

En kortvarig lykkerus

Alle tankerne om, at jeg ikke er god nok som jeg er, om at jeg burde have vidst bedre, om at jeg er for tyk og om at jeg altid dummer mig, svinder ind, når jeg tankeløst fylder den ene plade chokolade efter den anden ind i gabet.
Men..følelsen er kortvarig.
 
Så snart jeg slipper tør for chokolade og bliver nødt til at stoppe min hovedløse handling, kommer alle de negative følelser op til overfladen igen - nu med fornyet styrke. For nu er jeg da virkelig dum, når jeg æder løs, selvom jeg i forvejen synes, jeg er for tyk og gerne vil tabe mig.
Så dunk, dunk, dunk, slå mig selv oven i hovedet, så jeg får det endnu dårligere.
Fornemmer du den onde cirkel?
 
Hvis du gør - og du sidder midt i cirklen - så gør noget andet end du plejer. Hvis du gør som du altid har gjort, får du det, du altid har fået. Og det er du jo ikke interesseret i.
 
Hjælp dig selv til et bedre liv ved at tale pænt til dig selv og elske dig selv som du er, i stedet for altid at fokusere på fejlene.
Elsk dig selv betingelsesløst!
 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!