Er du klar til dit livs rejse - ind i dig selv?

Hvis jeg ser bare 2 år tilbage, lå jeg alene på stuegulvet i fosterstilling og græd så meget, at jeg troede, jeg aldrig ville stoppe igen. Jeg var fuldstændig fyldt op af smerte, sorg, savn og selvhad. Og jeg kæmpede en indædt kamp for at komme af med alle disse forfærdelige følelser. 

En af metoderne til at slippe for de svære følelser var ved at "dulme" dem med mad. Når de negative følelser tog overhånd og mørket blev for dystert, spiste jeg alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Jeg slugte nærmest maden, for det var ligemeget om jeg smagte den. Den skulle bare give mig en tilfredsstillelse.
Jeg havde brug for at opnå en bestemt følelse og det fik jeg via maden. Jeg nærmest slugte flødeboller, vanilleis, chokolade og kager. Ned med det. Så jeg kunne få trøst, lindring, ro og føle mig afslappet. 
Jo mere jeg forsøgte at flygte fra de svære følelser, jo mere overspiste jeg - for det var jo maden, der kunne hjælpe mig til flugten.

Overspisningerne forsvandt med accepten af mig selv

Men på et tidspunkt blev jeg klogere. Det handlede ikke om at kontrollere maden og flygte fra mine følelser. Det handlede om at acceptere og rumme de svære følelser og drage omsorg for mig selv - for på den måde kunne jeg slippe maden som trøst.

Der, hvor tingene i særdeleshed begyndte at ændre sig for mig, var da jeg begyndte at acceptere at jeg var et helt menneske med både glade og positive følelser og med de lidt mere dystre følelser som tristhed, vrede og usikkerhed. Så i stedet for at flygte fra de dystre følelser, begyndte jeg at åbne munden og bede om hjælp, når følelserne blev for voldsomme og jeg ikke kunne klare dem selv. Og det var der, den helt store forskel skete for mig.
Jeg skulle ikke længere flygte fra noget, men acceptere de sider af mig selv, jeg havde forsøgt at flygte fra.

De negative følelser blev mindre, når jeg satte ord på dem

Så 2013 blev vendepunktet for mig. Det var her, jeg begyndte at åbne mere og mere op for det, der var svært for mig. At dele de svære følelser med andre. F.eks. var det rigtig svært for mig at starte på arbejde som diætist på min tidligere arbejdsplads (hvor jeg netop er blevet genansat på deltid), fordi jeg følte mig virkelig utryg i min faglighed. Selvom jeg blev rådet til ikke at fortælle dem, hvor svært det var for mig at arbejde der, før min prøvetid var udløbet, var jeg ikke længere i tvivl. Jeg blev nødt til at fortælle dem det og så måtte de fyre mig, hvis jeg ikke passede ind alligevel.
Jeg kunne - og ville - ikke længere skjule mine svære følelser. Nu skulle de ud. 

Og de tog fantastisk imod det. Så snart jeg havde fået det fortalt, blev følelserne mindre og i kraft af, at jeg havde sagt det højt, var det lettere for mig efterfølgende at gå til mine kollegaer og bede om hjælp.
Det fik altså en kæmpe betydning for mig, at jeg italesatte det, der var svært for mig over for min chef og mine nye kollegaer.

Farvel til mit ædemonster