Pøj pøj med din nye slankekur!

photo-1585828950421-a40556a08c7f

Har du, ligesom så mange andre, startet det nye år med at kaste dig ud i en livsstilsomlægning,

slankekur eller hvad du nu kalder det?

Jeg håber for dig, at du lykkes med det, du har sat dig for og at det skaber den lykke, glæde og overskud,

som du helt sikkert ønsker dig og drømmer om, når du går i gang med sådan en ændring.

I så fald er dette blogindlæg måske ikke så meget til dig, for så har du jo i virkeligheden ikke meget brug for min hjælp.

 

Dette blogindlæg er mere til dig, der gang på gang har kastet dig ud i en ny slankekur i begyndelsen af et nyt år,

en ny måned, en mandag eller måske bare en tilfældig dag på året

- og som er "faldet i" igen og igen og derfor føler dig som en fiasko, fordi det aldrig rigtigt lykkes for dig.

 

Måske er du - optimistisk og håbefuld som du er - gået i gang med endnu en slankekur her i det nye år?

For denne gang vil det lykkes (selvom en stemme bagerst i hovedet nu alligevel stiller sig tvivlende over for det,

for hvorfor skulle det lykkes denne gang, når du nu er fejlet alle de andre gange)?

 

Eller måske har du helt droppet det i år og givet lidt op på alt det sundhedsræs?

 

Må du affinde dig med yoyovægt?

 

Du KAN gå fra yoyovægt og overspisninger til BEVIDST SPISNING!

Dette blogindlæg går ud til dig.

For hey, det behøver altså ikke være enten/eller.

 

Du behøver ikke enten at være på slankekur eller også giver du op

og accepterer tingenes tilstand, utilfredsstillende som de er.

 

Der er en anden vej!

 

Den kommer her (trommehvirvel):

Den hedder bevidst spisning


I mange år pendulerede jeg selv mellem de to modpoler;

slankekur og overspisninger.

Jeg svingede mellem at miste kontrollen,

overspise og slet ikke kunne stoppe igen

og så til den anden yderlighed, hvor jeg tog mig sammen,

stoppede med at spise søde sager og tabte mig.

Indtil jeg på et tidspunkt "faldt i" og pendulerede tilbage

til overspisningerne igen.



Herunder (øverst) kan du se, hvordan mit mønster så ud over tid:

 

Som du kan se, endte det faktisk med en opadgående kurve i sidste ende.

For perioderne jeg kunne fastholde den ekstreme kontrol,

jeg havde gang i under mine slankekursperioder, blev kortere og kortere

- og mine efterfølgende overspisningsperioder blev samtidig længere og længere.

 

For mange fører det her mønster ikke bare til yoyovægt,

men også til en stigende overvægt gennem årene,

på trods af - eller nej, netop på grund af - gentagne slankekure.

 

Bevidste spisemønstre som en "kur" mod overspisninger 

Den anden vej, jeg beskrev for dig - og som du kan se på den nederste model på tegningen -

er bevidst spisning, som efterhånden blev min nye "kur".

 

Ikke en kur mod min vægt, for det var i virkeligheden ikke dén, der skulle kureres.

Men en kur mod mine overspisninger.

Jeg begyndte at blive mere og mere bevidst om mine spisemønstre og hvorfor jeg havde mine overspisninger.

Og langsomt, fordi jeg forstod mit mønster, kunne jeg begynde at ændre på det.

Og overspisningerne blev mindre og der gik længere og længere tid imellem.

Ikke fra den ene dag til den anden, men over tid.

 

I starten var det en kæmpe udfordring.

Som du kan se på den nederste del af modellen,

kan det også nogle gange betyde flere overspisninger lige i starten,

som en modreaktion på at man begynder at slippe kontrollen.

 

Men over tid blev denne kurve nedadgående i stedet for opadgående.

For i modsætning til slankekurene, blev perioderne med bevidst spisning længere og længere

og samtidig fik jeg skruet mere og mere ned for mine overspisninger - indtil de til sidst var helt forsvundet.

 

Din slankekur er ikke løsningen på overspisning

Kan du genkende dig i ovenstående, så håber jeg for dig,

at du enten har erkendt eller er i gang med at erkende,

at en ny slankekur ikke bliver din vej ud af overspisningerne - tværtimod.

 

Tør du give dig selv modet til at slippe slankekurene?

(ja, det kræver mod, for det er jo indtil nu dét, der har givet dig kontrol,

så din vægt ikke er stukket fuldstændig af)

 

Tør du give dig selv den gave at blive

mere og mere bevidst om dit spisemønster?

Når vi forstår hvorfor vi gør som vi gør,

er det meget nemmere at ændre på vores adfærd.

 

Skal 2023 være året, hvor du går i en ny retning og ændrer

den opadgående kurve til en nedadgående kurve?

Så står jeg klar til at hjælpe, støtte og vejlede dig!

 

 Så send mig en mail på info@mettefuglsang.dk eller

book en afklarende samtale

så finder vi ud af, om vi er et match og i så fald hvordan jeg kan hjælpe dig ud af dine overspisninger.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh.

signatur2

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!