"Hænderne-over-hovedet-dage" er et udtryk, jeg stødte på første gang på iværksætterkursus sidste år i maj. Det er et udtryk for de dage, hvor humøret er højt, alting bobler inden i dig og du kan mærke, at det er en god dag.
De dage, hvor du bare har lyst til at række hænderne over hovedet og juble!
Sådan en dag er det i dag - og klokken er ikke engang to endnu. Dagen startede ellers ud med, at jeg hældte halvdelen af min kaffekop ud over mig, efter jeg havde trukket i det pæne tøj.
Jeg ville ikke betale for at blive hjemme
Jeg skulle til et netværksarrangement og var faktisk ikke helt sikker på, om jeg havde lyst til det.
Billedet til begivenheden viste en workshop, hvor en masse folk stod to og to og talte sammen og jeg kunne mærke, hvordan jeg fik lyst til at kravle ned under dynen og blive hjemme i stedet for at tage tyren ved hornene, stille mig op og præsentere mig for nogle nye mennesker.
Men heldigvis havde arrangøren lavet et "no-show-fee" på 300 kr. Arrangementet var altså gratis, men jeg skulle betale, hvis jeg blev væk. Det fik mig alligevel til at tænke, at det var for fjollet at blive væk, bare fordi det var lidt grænseoverskridende for mig at smalltalke med nogle mennesker, jeg ikke kendte. Så jeg trak i en ny kjole uden kaffepletter og kørte ud til NOVI, hvor arrangementet blev holdt.
Og hvor er jeg glad for, jeg gjorde det!
Oplægsholderen Simone Lemming Andersen fra Strategisk Kommunikation var så inspirerende og jeg gik hjem derfra med et meget opløftet sind og et gå-på-mod der nok skal føre mig et godt stykke videre.
"Jeg vil udgive en bog"
Det sjove er, at det var den helt rigtige dag for mig at tage til arrangementet.
På et tidspunkt bad Simone os om at overveje, hvad vores mål var for det næste år - og hvad vi havde brug for hjælp til, for at føre dette mål ud i livet. Hun havde selv sat sig for at ville udgive sin bog internationalt - og var godt på vej med at opsøge den hjælp, der kunne føre hende til målet.
Jeg sad nærmest og klappede i mine små hænder, da hun gav os opgaven. For jeg havde netop i går, inden jeg lagde mig til at sove, skrevet mit næste mål ned på min telefon:
Ordret havde jeg skrevet: "Mål: udgive min bog på min 30 års fødselsdag d. 19. marts 2015".
Jeg har tidligere tænkt, at jeg ville udgive bogen her i efteråret, men med nystartet virksomhed og mange andre projekter, har jeg alligevel måttet erkende, at det var urealistisk at få den lavet færdig nu her. Men i går stod det pludseligt klart for mig; den skal da udgives den dag, jeg bliver 30!
Så jeg skrev det ned, for nu er det mit mål - og det vil jeg gå benhårdt efter!
At Simone så lige præcis dagen efter stiller mig den opgave, at definere mit mål og finde frem til, hvor jeg skal skaffe hjælpen til at opnå målet, gør mig bare endnu mere sikker i min sag; det er det, jeg vil. Så nu har hun allerede hjulpet mig det næste skridt - nemlig til, at jeg har nedskrevet, hvem det er jeg skal tage kontakt til, for at fuldføre mit mål.
Så I kan godt se frem til d. 19. marts 2015, for der udkommer min bog! :)
En kæmpe lyst til at danse
Udover at være kommet et skridt nærmere mit mål, fik jeg også så meget andet ud af dette arrangement. Jeg mødte nogle super-inspirerende mennesker, der var så nysgerrige og interesserede i både at dele ud af dem selv og høre mere om mig, at jeg bare var fuldstændig ovenpå, da jeg gik derfra.
Da jeg sad i bilen på vej hjem, mærkede jeg en kæmpe lyst til at række hænderne over hovedet og bare danse!
Så det gjorde jeg. Altså da jeg kom hjem selvfølgelig..
Jeg spillede "I feel like dancing" med Rick Lawson for fulde gardiner og så fik den ellers ikke for lidt med mine egne kiksede dansemoves - og hold kæft, hvor var det fedt!
Fra kaffeplettet kjole til "hænderne-over-hovedet-dag"
Hvis jeg var blevet hjemme, kunne jeg have siddet der i min kaffeplettede kjole og ærgret mig over, at jeg ikke havde mod til at træde ud over dørtærsklen og tage min plads i verden.
Men fordi jeg valgte den anden løsning; at ville det her, også selv om det føltes lidt grænseoverskridende, så endte jeg med at få en "hænderne-over-hovedet-dag" og danse rundt til "I feel like dancing"!
Tusind tak mig selv for at træffe den beslutning (og til arrangøren for at lave et "no-show-fee" på 300 kr. der var med til at hjælpe mig på vej..)!
Håber I allesammen har en lige så fantastisk dag derude - hvis ikke, så kan den jo stadig nå at vendes fra en kaffeplettet, trist torsdag til en "hænderne-over-hovedet-torsdag"!
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar