Hvordan kommer man ud af madafhængighed?

 

Ovenstående er skrevet af Peter Sandøe, professor og deltager i det tværfaglige forskningsprojekt ved Københavns Universitet "Governing Obesity" i denne artikel om fedme og skyld: http://foodoflife.ku.dk/debat/fedme-og-skyld/

 

Jeg er fuldstændig enig med ham i at fede mennesker kan have en madafhængighed, der er lige så svær at komme ud af som et misbrug af enhver anden art. Måske endda i nogle tilfælde sværere, fordi man, som han siger, ikke blot kan sige helt stop til sit stof. Man skal jo have noget at spise.

 

 

Men der er én ting i det ovenstående citat, jeg ikke er enig med ham i: nemlig at afholdenhed normalt er den eneste vej frem, hvis en person vil sin afhængighed til livs.

Nej, så absolut ikke!

Men det er nok den mest kendte og brugte metode. Og måske netop derfor ender folk ofte med at udvikle en anden type misbrug, efter de er stoppet med det første. Fordi de ikke har forholdt sig til deres afhængighed.

Rigtig mange rygere erstatter f.eks. deres cigaretter med mad, når de er stoppet med at ryge. Og mange med en spiseforstyrrelse ender ud i en anden form for spiseforstyrrelse, når de får bekæmpet den første.

Dette sker som oftest, fordi vi forsøger at bekæmpe og kontrollere vores afhængighed.

 

Min tilgang er imidlertid en hel anden. Som jeg ser det, er afhængigheden her for at lære os noget; nemlig at lytte efter os selv og mærke vores egne behov.

I virkeligheden dulmer vi bare for nogle følelser, der er svære at håndtere, når vi gang på gang tyer til flasken, maden eller hvad vores misbrug nu består af. Så hvis vi gerne vil vedvarende ud af vores misbrug, handler det ikke om at bekæmpe misbruget, men i stedet indtage en nysgerrig, medfølende tilgang til afhængigheden, så vi kan lære at lytte til, hvad det er for et vigtigt budskab, afhængigheden prøver at kommunikere til os.

I mit eget tilfælde brugte jeg i mange år maden, når jeg var usikker på mig selv eller når jeg holdt de svære følelser for mig selv i stedet for at bede om hjælp, når jeg havde brug for det. Så blev jeg nødt til at "dulme" disse følelser med mad. Men det var selvfølgelig en stakket frist, for mine problemer forsvandt jo ikke ved at spise. Tværtimod. De blev bare større.
Nu havde jeg også skammen over at overspise, som jeg prøvede at gemme væk - ved at spise

 

Afhængighed - din skjulte gave

Det fik mig ind i en ond nedadgående spiral, hvor misbruget voksede, for jeg blev nødt til at have mere og mere mad for at dække over alle de forfærdelige følelser. Præcis ligsom en alkoholiker eller en stofmisbruger har brug for en større mængde af sit stof fra gang til gang for at blive ved med at mærke rusen.

Så ja, fedme kan uden tvivl skyldes et madmisbrug på linje med ethvert andet misbrug. Men i stedet for at bekæmpe og kontrollere misbruget, handler det om at "gå med afhængigheden" og udforske, hvad det er den i virkeligheden prøver at hjælpe dig med.

Som Mary O'Malley skriver i sin bog "Afhængighed - din skjulte gave": "For at opdage, hvad der ligger skjult under vores afhængighedsmønstre, må vi lære at vende os om imod vores oplevelse frem for væk fra den." For på den måde kan du lære at håndtere de følelser, der gang på gang fører dig ud i misbruget, i stedet for at bekæmpe afhængigheden og derefter ryge direkte over i en ny.