Når fokus på mad gør dig mere syg

photo-1522844990619-4951c40f7eda
Jeg har sagt det før - og siger det nu igen; fokus på symptomerne, nemlig mad og vægt, er ikke vejen ud af en spiseforstyrrelse. Det er derimod fokus på de bagvedliggende årsager til, at du spiser for meget, der skal hjælpe dig til at oparbejde et naturligt forhold til mad.
 
Jeg oplevede det selv meget tydeligt på egen krop, mens min egen spiseforstyrrelse stod på. Da jeg begyndte at læse ernæring og sundhed, troede jeg, at en bredere viden og et større fokus på mad, ville hjælpe mig med at kunne kontrollere mit spisemønster. Men det var lige omvendt. Jo mere jeg fokuserede på mad, jo mere blev jeg viklet ind i spiseforstyrrelsen. For jeg overspiste ikke, fordi jeg ikke vidste, hvad der var sundt for kroppen, jeg overspiste fordi jeg havde svært ved at forholde mig til mig selv og mit liv.
 

 

Behandlingen fokuserer meget på mad og vægt

Derfor gør det mig også ked af det at høre, at behandlingen af folk med spiseforstyrrelser fortsat fokuserer så meget på mad og vægt, som de gør.
Og at samtalerne om de psykiske problematikker, der ligger til grund for overspisningerne, opkastningerne eller udsultningen, bliver nedprioriteret på det groveste. For det er jo dét, der bør være i fokus!
 
 

Fik behandling selvom jeg ikke passede ind i kasserne

Amalie Garff, der lider af anoreksi, har netop skrevet denne meget stærke kronik i Information: http://www.information.dk/522459, hvor hun fortæller om de oplevelser hun har fået som anoreksi patient i det offentlige behandlingssystem.
En historie, jeg desværre kan nikke genkendende til på så mange måder.
 
Jeg fik selv tilbudt behandling det selv samme sted som Amalie; Center For Spiseforstyrrelser (CFS) i Risskov. Som Amalie så rammende udtrykker det; "Her mener man sig i stand til at behandle voksne spiseforstyrrede, til trods for at centret hører under Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland."
 
Jeg var selv netop fyldt 25 år, da jeg fik tilbudt et forløb hos deres psykolog - et forløb, der begrænsede sig til 5 psykologsamtaler, da min spiseforstyrrelse hørte under typen "atypiske spiseforstyrrelser" og dermed ikke faldt ind under anoreksi eller bulimi, som var de to diagnoser, de tilbød behandling til. 
 
Så allerede der faldt jeg altså uden for begge de to kriterier, de henvendte sig til; ved at være voksen og ved at have en "atypisk spiseforstyrrelse". De tilbød mig dog alligevel behandling, og jeg var helt ovenpå, da jeg fik tilbuddet. 
Jeg følte mig så lettet over, at de havde taget min problematik alvorligt. Indtil jeg kom i behandling derude. Der begyndte det at gå ned ad bakke. 
 

 

Følte mig så forkert

Psykologen gjorde det hurtigt klart for mig, at fordi det kun var 5 samtaler, kunne vi ikke nå helt i dybden med mine psykologiske problematikker, jeg blev i stedet vejet hver gang (hvilket jeg hadede, for jeg overspiste jo og var flov over min vægt) og så talte vi om mad, motion og vægt (symptomerne) i stedet for at tale om de psykiske problematikker der forårsagede symptomerne.

Det gav mig en følelse af at være helt forkert og at det åbenbart VAR mig, der skulle tage mig sammen og spise sundt og motionere noget mere. I stedet for at fokusere på, hvad der lå bag mine overspisninger.

Og det er efter min mening en helt skæv behandling af folk med spiseforstyrrelser.
Det er et kæmpe paradigmeskifte der skal til i denne branche hvis vi vil forbedre behandlingstilbuddene til folk med spiseforstyrrelser.
Det er et stort maskineri, der skal ændres. Og jeg er selv kun en lille spiller i dette maskineri.
Men jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan for at ændre på det, så behandlingen af spiseforstyrrelser fremadrettet kommer til at dreje sig om at behandle årsagerne til spiseforstyrrelsen i stedet for kun at fokusere på symptomerne.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!