Og jeg der troede, det var slut med at være afhængig...
Her har jeg gået flere år i den overbevisning, at jeg ALDRIG nogensinde ville blive afhængig igen, fordi jeg havde lært at forholde mig 100% til de ubehagelige følelser, som jeg flygtede fra, dengang jeg proppede mig med mad.
Men nu er jeg alligevel blevet i tvivl, om den ene afhængighed bare har afløst den anden og om jeg fortsat ikke er i så god kontakt med mig selv, som jeg ellers har gået og bildt mig selv ind.
Hungrer efter kærlighed
Grunden til, jeg er kommet i tvivl er fordi, jeg lige siden bruddet med min ekskæreste (som var et rigtig hårdt brud for mig midt i min spiseforstyrrelse – du kan læse mere om det i min bog ”En fri fugl”, hvis du er interesseret), har været helt ”ude af mig selv”, når jeg mødte ham.
Jeg har simpelthen HUNGRET efter hans opmærksomhed og kærlighed og været ude af kontrol over mig selv, når jeg mødte ham – på samme måde, som jeg var ude af kontrol over chokoladen, isen og flødebollerne tidligere og også HUNGREDE efter dem.
Sååå, måske er der alligevel et eller andet, jeg skal kigge på der.
Det er ikke en helt ny erkendelse for mig.
I ”En fri fugl” beskrev jeg, hvordan jeg så ligheder mellem min spiseforstyrrelse og relationen til min ekskæreste efter bruddet, og hvordan jeg efterhånden havde indset, at jo mere jeg kæmpede, jo større blev min smerte – ligesom med overspisningerne.
Men selv om det er over et år siden, jeg skrev det, har jeg ikke været i stand til at give slip endnu.
Jeg er blevet ved med at fokusere på, at ”hvis bare han ville lukke mig ind..” eller ”hvis bare jeg kunne få ham til at se..” og ting i den stil.
Tanker, der blev ved med at fastholde mig i, at der var noget, der skulle forandres i ham og at det var min mission at hjælpe ham til denne forandring.
Men..det er ikke vejen at gå.
Jeg ved det godt.
Mærke og acceptere de ubehagelige følelser
Når jeg hele tiden tror, jeg kan GØRE noget for at ændre situationen, eller at HAN skal ændre sig for at min situation bliver bedre, så ACCEPTERER jeg ikke tingenes tilstand, som de er nu og jeg fralægger mig ANSVARET for mit liv, som det ser ud nu.
Det er i virkeligheden det, det handler om, når jeg er ”ude af mig selv”.
Så hvis jeg vil ændre på den situation, jeg står i nu, hvor jeg bliver ”ude af mig selv” og HUNGRER efter hans opmærksomhed, når jeg ser ham, så bliver jeg nødt til at holde fokus på at blive i mig selv og mærke efter.
Præcis som jeg måtte gøre, da jeg havde min spiseforstyrrelse.
Ikke flygte fra de ”farlige” følelser, men MÆRKE dem.
Det er vejen til at give slip – om det er på en ekskæreste eller på maden.
Så næste gang, jeg mærker TRANGEN (som I sikkert kender alt for godt i forhold til mad) til at komme i kontakt med ham, vil jeg i stedet for at forlade mig selv (som ellers er det, jeg gør, når jeg ikke tør MÆRKE), prøve at trække mit fokus tilbage til, hvordan jeg har det lige her og nu.
Give mig selv lov til at MÆRKE mine følelser i stedet for at gemme dem væk i dette skjulte håb.
Måske du kan gøre det samme, næste gang TRANGEN kommer til dig?
Bliv i dig selv og MÆRK det, du er bange for..
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar