Skriv din kropshistorie og bliv klogere på dig selv

Mens jeg var allerlængst nede i et sort hul, da jeg for 8-12 år siden kæmpede med overspisninger,

brugte jeg meget at skrive dagbog.

Det er ellers ikke noget, jeg har gjort på fast basis siden jeg var barn,

men i denne mørke periode i mit liv, havde jeg pludselig et behov for det igen.

Det blev en måde at få bearbejdet alle de svære følelser, der vældede op til overfladen,

særligt i den periode, hvor jeg var ved at give slip på overspisningerne,

som indtil da havde været brugt til at lægge låg på alle følelserne.

Det var som om mit skriveri fungerede som en ventil,

hvor jeg fik lukket noget af trykket ud, så jeg igen kunne få luft.

Når jeg skrev tingene ned på papir, kunne jeg kun skrive én ting ad gangen

og måtte derfor vælge mellem alle tankerne, der fór rundt i mit hoved.

Så skrev jeg den ene ting ned, for derefter at skrive en ting mere og så videre.

Når jeg ikke skrev ned, var det hele bare ét stort virvar af tanker og følelser,

der suste rundt i min krop og i mit hoved og jeg kunne slet ikke finde rundt i, hvad der var hvad.

Men når jeg skrev det ned, blev det pludselig organiseret, så tingene kom ud én ad gangen

og jeg kunne sætte mig og læse det og på den måde skabe lidt mere overblik i det kaos, der foregik indeni mig.

Når mine tanker og følelser stod dér, sort på hvidt,

blev de pludselig mere håndgribelige og konkrete og selvom det nogle gange var virkelig nedslående læsning

og det var en super hård proces at være i, så var det også nogle vigtige lektier, jeg lærte om mig selv i den periode.

Jeg blev meget klogere på, hvad der foregik indeni mig og hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde.

Jeg begyndte at kunne se mønstre gentage sig og forstå, hvad de udsprang af.

Derved blev det også - med tiden - lettere at ændre på mine mønstre, fordi jeg forstod, hvad der foregik.

En fri fugl

På et tidspunkt fik jeg lyst til at samle alle dagbogsnotater og erindringer til én samlet fortælling.

Med to formål.

Det ene formål var at bearbejde alt hvad der var sket.

Når jeg skrev, oplevede jeg som sagt at jeg fik organiseret nogle tanker indeni mit hoved,

så de ikke rodede rundt i sådan et kaos.

Og ved at skrive historien fra start til slut, var det som om, nogle af brikkerne faldt på plads inde i mit hoved

og jeg fik en forståelse for, hvorfor mit liv havde formet sig, som det gjorde.

Det andet formål var at min historie skulle ud og hjælpe andre der også kæmpede med overspisninger.

Jeg havde selv undervejs i mine overspisningsperioder haft stor glæde af at læse og høre om andres erfaringer,

uanset om det var via bøger, foredrag eller andre medier, jeg hørte deres fortællinger.

Det gav håb, når jeg hørte om andre, der havde kæmpet med overspisninger,

men som var lykkedes med at komme ud på den anden side.

Dette ville jeg også gerne give videre til andre, der lige nu stod midt i deres livs mørke.

Så var det heller ikke fuldstændig nyttesløst alt det jeg havde været igennem.

Så kunne det pludselig bruges til noget - det kunne bruges til at hjælpe andre i samme situation.

Pludselig gav mine egne lidelser mening.

Derfor samlede jeg alle mine dagbogsnotater og andre minder om den tid,

der kunne hjælpe mig til at huske, hvad der var sket og så skrev og skrev og skrev jeg,

indtil jeg til sidst stod med en bog i hånden, der fortalte om min vej ud af spiseforstyrrelsen.

Den bog hedder "En fri fugl" og her kan du høre mig læse et lille uddrag af bogen:

Er du blevet nysgerrig på at høre resten af historien, kan du læse mere og købe bogen på min hjemmeside:

Køb bogen her

Din kropshistorie

For mange kan det være en øjenåbner at begynde at skrive tingene ned.

Det kan f.eks. være en lettelse at få tankerne, der kværner rundt i hovedet, skrevet ned.

Og det kan hjælpe én til at blive klogere på ens krops signaler, som man har lukket ned for i mange år,

hvis man begynder at skrive de følelser og kropslige reaktioner ned, man registrerer.

Hvis du selv gerne vil blive klogere på, hvorfor dit forhold til mad og til din krop

i første omgang har udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning, kan det også være en idé at skrive din kropshistorie ned

- en øvelse, jeg bl.a. giver til deltagerne på mit online mentorforløb Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad.

Her indgår spørgsmål som:

● Hvordan var din fars og din mors forhold til
1) deres krop og vægt
2) mad
3) sundhed
da du var barn?

● Hvad oplevede du mht.
1) krop og vægt
2) mad og spisevaner
3) sundhed
da du var barn?

● Hvordan var dit forhold til
1) din krop og vægt
2) mad
3) sundhed
i din ungdom?

● Hvordan har dit forhold til
1) din krop og din vægt
2) mad
3) sundhed
været som voksen og hvordan er det nu?

● Hvad er den/de stærkeste overbevisning(er) om
1) krop og vægt
2) mad
3) sundhed
du er vokset op med?

● Hvordan har de overbevisninger påvirket dit liv?

● Hvilken nye stærke overbevisninger om
1) krop og vægt
2) mad
3) sundhed
vil du gerne implementere i dit liv og give videre i arv (hvis du har børn)?

Prøv selv at skrive din kropshistorie (evt. ud fra ovenstående spørgsmål) og se,

hvilke nye erkendelser, der kommer ud af det.

Måske du kommer ét skridt nærmere en forståelse af dine spisemønstre som de er nu?

God fornøjelse.

Mvh.