Der findes 3 slags overspisere - hvilken er du?

Er du nogensinde gået i Netto og har fyldt en bærepose med en pakke flødeboller, en plade Marabou chokolade, 3 spandauere og en liter Stracciatella is?

For så at gå hjem og tænde fjernsynet og sætte dig og spise det hele på én gang?

Indtil du havde så ondt i maven, at du ikke længere kunne spise mere?

Nej, ikke engang kun dértil.

Selvom du ikke kunne spise mere, så fortsatte du alligevel.

For der var jo stadig noget tilbage.

Og har du - selvom du sagde til dig selv, at det ville du aldrig gøre igen - gjort det igen og igen og igen?

Bare rolig, du er ikke den eneste.

Langtfra.

Jeg gjorde det også i mange år.

Og jeg har siden hjulpet mange andre, der har gjort det samme.

Men er det så dét der karakteriserer overspisning?

At man spiser så meget mad på én gang?

Nej, det der karakteriserer overspisning er følelsen af at miste kontrollen over det, man spiser.

Uanset hvilke mængder man spiser.

Overspisning kan foregå på mange forskellige måder.

At købe en hel bærepose fyldt med søde sager og spise dem på én gang er bare én af måderne.

I det her blogindlæg vil jeg fortælle dig om 3 forskellige typer af overspisninger.

De er nemlig vidt forskellige,

men alle har det samme til fælles:

 Her har du de 3 typer af overspisninger:

Den følelsesmæssige overspisning (trøstespisning)

Hvis du trøstespiser eller spiser på dine følelser, spiser du for at opnå en bestemt følelsesmæssig tilstand.

Det kan være, du spiser for at belønne dig selv ("det har jeg fortjent").

Du spiser måske hver gang nogen er på besøg eller du sidder foran fjernsynet - fordi du forbinder det med hygge
("nu skal vi rigtigt hygge os").

Det kan også være, du spiser, når du er trist, ked af det, frustreret eller overvældet ("det er også synd for mig").

Eller måske du spiser når du er stresset ("puha, det har været en hård dag, jeg skal lige falde ned").

Eller det kan være, du spiser på alle følelser og kropsligt ubehag?

Mad kan påvirke vores følelser og vores krop på mange måder.

Det udløser nogle stoffer i hjernens belønningscenter, så vi oplever nydelse, slapper af og bliver glade og føler os godt tilpas.

Det sænker stresshormonet kortisol, så vi bliver mere afslappede.

Og dét er også forklaringen på, at vi gør det igen og igen.

Også selvom vi godt ved, at det ikke er godt for os på den lange bane og at vi tager på af det.

Men det føles bare godt her og nu.

Den restriktive overspisning  

Denne type overspisning opstår - paradoksalt nok - fordi du er meget optaget af slankekure, kalorier eller madregler.

Du har et kæmpe ønske om at tabe dig og du spiser derfor meget kontrolleret efter en bestemt plan og må helst ikke undvige fra planen.

For så går det galt.

Det har du oplevet så mange gange før, så nu ved du efterhånden med dig selv, at:

"jeg kan ikke spise kage, for hvis jeg bare spiser ét stykke, så kan jeg ikke stoppe igen"

Og du har for så vidt også ret.

For hvis du på et tidspunkt tænker "arh, nu prøver jeg alligevel lige, ét stykke kan jo ikke skade",

så har du oplevet gang på gang på gang, at det endte i en massiv overpisning.

Hvor du ender med at tænke "nu kan det hele også være lige meget"

og så fortsætter du indtil du ikke kan mere.

For nu har du jo ødelagt din kur.

Måske varer overspisningerne flere dage eller uger,

før du endelig er i stand til at "tage dig sammen" og vende tilbage til din slankekur igen.

Det bliver over tid til en alt-eller-intet tilgang til mad, hvor du enten spiser 100% sundt efter din plan eller hvor du mister kontrollen fuldstændig og går amok i usund mad i store mængder.

Og hvad gør du så for at komme ud af dine overspisninger igen?

Jo, du går på en endnu skrappere kur, for nu skal det altså være!

Desværre danner din restriktive spisning grobund for endnu en overspisning, for de to vedligeholder hinanden.

Så nu sidder du i saksen.

For så længe du holder fast i den ene, holder du også fast i den anden.

Konstant snacking/små-overspisning - også kaldet "græsning"  

Den 3. slags overspisning kalder jeg "græsning".

For man gør lidt som en ko der er på græs; man spiser lidt hele tiden - man græsser.

Du kommer liiiige til at købe en plade chokolade

når du køber ind.

Og spiser den med det samme.

Så en hotdog på vej hjem,

og i aften ligger du i konstant pendulfart til køkkenet.

2 småkager til og så er det slut!

Græsseren er lidt ligesom et dyr,

der kan få en hel dag til at gå med at spise.

Du snacker dagen lang og lever i en konstant sukkerrus.

Udefra set virker det ikke så slemt,

men fakta er, at du ender med at indtage rigtig mange kalorier på denne måde.

Og at du - som med de andre typer overspisninger - ikke selv føler, du har kontrollen over det, du spiser.

Kan du genkende dig selv i en af de 3 typer?

Måske er du endda flere af dem, eller svinger fra den ene til den anden.

Hvis du er overspiser er du madmisbruger.

Du misbruger maden til at opnå en bestemt effekt.

En slankekur hjælper ikke.

Jo selvfølgelig kan du tabe dig i vægt,

så du får det fysisk bedre,

men dine tanker vil stadig hele tiden kredse om mad.

Og du vil på et eller andet tidspunkt overspise igen.

Så lad være med at gå på en ny slankekur!

Det er i stedet tid til at tage en snak med en professionel coach eller terapeut,

der hjælper dig med at styre dine tanker og dine følelser.

Og lærer dig hvordan du kan håndtere dine følelser uden mad.

Så du én gang for alle kan komme ud af dine overspisninger.

Tak fordi du læste med!

De bedste hilsner

Mette