Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad

Et online forløb der tager dig fra madstress, yoyovægt og overspisninger til nydelse, madglæde og vægtstabilitet. 





 


 

Lær hvordan du giver slip på dine forbud, restriktioner og madstress uden at ryge i den anden grøft; overspisninger.

 

Lær hvordan du nyder din mad med god samvittighed og lader din krops signaler guide dig.

 

Oplev friheden og lettelsen ved at slappe af når du spiser din mad, uden at tænke på om du gør noget forkert.

Passer en eller flere af disse beskrivelser på dig?

  • Du har sandsynligvis prøvet "ALT" for at komme ned i vægt og/eller slippe ud af dine overspisninger:
    - Pulverkure
    - Tælle kalorier
    - Diætist
    - Kostplan
    - Træningsforløb
    - Vægttabskonkurrencer
    - High fat, low carb
    - Sense
    - Keto-kuren
    - Bootcamps
    ...og jeg kunne blive ved.

  • Du føler dig som en fiasko, fordi du er mislykkedes så mange gange og overvejer om det nogensinde kan lykkes dig at bryde med det forfærdelige forhold du har til mad og vægt.

  • Du drømmer om et liv, hvor du
    - er glad for din krop
    - har en stabil vægt

    - kan nyde at spise mad med god samvittighed og stoppe med at spise, når du er tilfredsstillet
    - ikke har konstante tanker om mad, men i stedet kan fokusere din energi på de ting, der gør dig glad
    ...men du har ingen anelse om, hvordan du nogensinde skal komme derhen.

  • Du VIL leve et bedre liv end det, du lever nu, hvor de negative tanker om mad og krop fylder alt for meget i dit liv.

Formål med forløbet

Forløbet er tilrettelagt så du bliver guidet igennem de 10 steps, der vil bringe dig fra der, hvor du er nu og til det mål, du drømmer om. Både individuelt, med støtte fra andre ligesindede og i samarbejde med Mette.

I løbet af processen vil du få indsigt i de bagvedliggende mekanismer der fører til overspisning og hvordan du - permanent - kan ændre på disse.

Du vil blive mere bevidst om, hvilke situationer der fører til overspisning i dit eget liv og hvordan du håndterer disse situationer på en anden måde end at spise.

Du vil øve helt lavpraktiske teknikker til at blive mere opmærksom og bevidst omkring din måde at spise på og din krops signaler.

Du vil lære at drage mere omsorg for dig selv og for din krop. Og du vil hen ad vejen begynde at erstatte dit gamle mindset og din gamle adfærd med en ny, der understøtter dig i de resultater du ønsker.

Vi vender kort sagt din tidligere tilgang til mad 180 grader på hovedet her på forløbet og begynder at have fokus på tilvalg og nydelse i stedet for fravalg, restriktioner og afsavn.

På den måde vil du ved forløbets afslutning ikke bare have givet mere eller mindre slip på dine overspisninger, men du vil også have lært teknikkerne til at håndtere de situationer, der før i tiden udløste dine overspisninger, så du vil derfor opleve at de ting, du lærer her på forløbet er permanente ændringer, der sikrer, at du ikke falder tilbage i den negative spiral igen.

  • Mette Fuglsang

    “Jeg har været på Mettes forløb, da jeg havde indset at alle mine forgæves slankekure og kostomlægninger måtte være et tegn på at jeg skulle gå en anden vej.

    I første omgang håbede jeg, at jeg ville tabe mig, men indså hurtigt at der var andre ting der var vigtigere og nødvendige at tage fat på for at komme ud af mine overspisninger.

    På Mettes forløb har jeg lært så meget om mig selv og om mine grænser og værdier. Jeg har gjort op med nogle ting som alt for længe har fået lov til at fylde i mit liv.

    Jeg har fået mere overskud i min hverdag og er blevet meget mere glad. Jeg har fået mod på at arbejde endnu mere med mig selv og min udvikling.

    At være på Mettes forløb er det bedste jeg har gjort for mig selv.”

    Deltager på "Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad"

  • Mette Fuglsang

    “"Du skal have en kæmpe tak for at have hjulpet mig ud af et de to livskriser, jeg har været igennem!

    Jeg er dig evigt taknemmelig, og jeg har aldrig været så tæt på at kalde mig selv overspisnigsfri, som jeg er nu. Jeg er så tæt på mål, selvom jeg ved, at min spiseforstyrrelse nok vil ligge i baghovedet og lure de næste mange år. Men så kan den få lov til at ligge der og kede sig for evigt og se på hvor fantastisk jeg nu har det uden den! Så lidt fylder den nemlig for mig efterhånden.

    Jeg tror slet ikke, min sidste samtalesession bliver nødvendig. Jeg kunne snildt booke den, men det ville kun være for at fortælle dig om alt det gode i mit liv, og alle de små og store succeser jeg oplever og det er jeg blevet så god til at fortælle mig selv og mit netværk hver gang, så det føler jeg slet ikke et behov for også at fortælle til dig længere.

    Endnu en gang tak."”

    Klik her og hør Trines historie

  • Mette Fuglsang

    “Tidligere satte jeg en masse restriktioner op for mig selv for at kunne vedligeholde mit vægttab, f.eks. at jeg kun måtte spise usundt i weekenden - altså 2 ½ dag til slik, is og kager - og resten af ugen var det absolut no-go! Til gengæld spiste jeg så amok i weekenderne.

    Nu er alle madvarer tilladte, jeg kan spise dem hver dag hvis jeg får lyst og det tager det særlige ud af dem. Jeg spiser nu "det usunde" i mindre mængder, jeg nyder det mere og har efterhånden nemmere ved at stoppe igen. Jeg er ikke helt "på den anden side", men jeg føler at jeg er godt på vej.

    Tak Mette, for at åbne øjnene for det indlysende og gøre livet så meget nemmere 🙏”

    Deltager på 'Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad'

  • Mette Fuglsang

    “Jeg har tidligere været igennem diverse kure med blandet succes og ønskede nu at gribe det anderledes an. Samtidig havde jeg en kæmpe angst for at give mit dårlige forhold til min krop videre til mine børn og skade deres forhold til krop, mad og bevægelse.

    Jeg er ikke længere bange for at "skade" mine børns forhold til mad, krop og motion, da jeg har fået omsat noget af al den viden jeg havde til konkrete handlemuligheder. Det er en stor befrielse og et kæmpe åg der er taget af mine skuldre og det fjerner en kæmpe forhindring for at jeg kan arbejde med mig selv.

    Jeg er ikke kommet i mål med vægttab, men det er heller ikke det vigtigste lige nu, måske ikke det vigtigste mere. For det kan mærkes inden i - og faktisk også på mit tøj - og det har hjulpet mig til bedre at mærke efter og ikke slå mig selv i hovedet hvis jeg spiser noget der er sødt og "usundt" eller har en dag på sofaen i stedet for at gå en tur eller andet. Jeg er begyndt at samarbejde og respektere min krop, hvilket faktisk gør at den kan mere og mere.

    Det er den bedste gave til mig selv at jeg er startet hos Mette og i STEP BY STEP. ”

    Deltager på 'Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad'

 På 'Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad' vil du blandt andet lære:


  • vejen fra den negative spiral du sidder fast i nu over til den positive spiral med madglæde, nydelse og velvære.
  • at forstå hvilke mekanismer det er der får os mennesker (også dig) til at overspise. Når først du forstår hvordan det hele hænger sammen, er det så meget nemmere at sætte ind med de rette strategier.

  • at ændre dit fokus fra alt det, du ikke ønsker i dit liv til at fokusere på alt det, du ønsker dig og drømmer om, for derved at kunne tiltrække mere af det, du ønsker dig og drømmer om.

  • at blive venner med din krop og begynde at lytte til din krops signaler, så du kan begynde at samarbejde med din krop i stedet for at modarbejde den.

  • hvor meget indflydelse du selv har på dit lave selvværd og hvordan du bliver i stand til selv at styrke dit selvværd, så du igen begynder at føle, du er noget værd præcis som du er nu.

  • simple teknikker til at regulere din spisning via nærvær og ud fra din krops signaler i stedet for ud fra ydre restriktioner som f.eks. kalorietælling og kostplaner.

  • at drage større omsorg for dig selv, stå mere ved dig selv og lytte til dine følelser og behov - og derigennem blive bedre i stand til at nære dig selv og din krop med det, du i virkeligheden har brug for.

 

Er du klar til at ændre kurs i dit liv?


"At ændre vores forhold til mad handler i høj grad om at lære at forstå,
HVORFOR vi spiser, som vi gør.

Rigtig mange tror, at en kostplan, kalorietælling eller slankekur kan hjælpe
dem af med deres overspisninger.
Men det kan det IKKE. Ikke på den lange bane i hvert fald.

Overspisningerne kommer tilbage igen på et tidspunkt, hvis ikke vi lærer at
forstå, hvilket behov de er der for at dække - og lærer at dække det på en
anden måde.

Så vil vi blive ved med at være fanget i den negative spiral."


- Mette Fuglsang

Hvem er du?


- Du har allerede siddet fast i den negative spiral af yoyovægt, slankekure og overspisninger ALT for længe.

- Du vil gerne være stærk og klare dig selv - og du har formentlig også styr på de fleste andre områder af dit liv - der er bare dette ene område af dit liv, du simpelthen ikke kan få kontrol over.

- Det er skamfuldt for dig at du mister kontrollen på denne måde og du har ikke lyst til, at folk skal kende din hemmelighed. Du føler dig svag, når du ikke er i stand til at styre dig og dermed tager på igen og igen.

- Du ønsker at få balance i dit liv og have energi og overskud til de ting og mennesker, der er vigtige for dig her i livet.

- Du ved at du selv er ansvarlig for dit eget liv og de resultater du skaber/ikke skaber.



- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

Vil du - for en gangs skyld - opleve succes med at ændre din livsstil? Så må du begynde at gribe det an på en anden måde end du har gjort indtil nu. For dine tidligere strategier har jo ikke virket på længere sigt.

Så drop symptombehandlinger (såsom kalorietælling, kostplaner og slankekure) - de fokuserer kun på hvad du spiser og hvor meget. Hvis du vil have LANGVARIG succes med at ændre dit forhold til mad og slippe ud af den negative spiral, du sidder fast i, må du begynde at forstå hvorfor du spiser som du gør og have fokus på, hvordan du spiser.



Hvad indeholder forløbet?

Step 1: Start på en frisk

  • Du starter med at blive bevidst om, hvordan du er havnet, hvor du er nu og hvorfor de strategier, du har brugt indtil nu, ikke har virket efter hensigten - hvordan de faktisk har været med til at spænde ben for dig ifht. at opnå det, du ønsker.

  • Herefter er det tid til at sætte den nye kurs i dit liv. Jeg hjælper dig til at forstå de store træk i, hvordan dit nye liv kan komme til at se ud, hvis du vælger at træde ud af den negative spiral og over i en positiv spiral uden overspisninger. Jeg præsenterer dig desuden for, hvilke barrierer du vil støde på når du begynder at flytte dig og hvordan du overkommer disse barrierer. Du begynder at give slip på alt det gamle, du slæber med dig og give plads til det nye, du kommer til at lære her.

  • Du sætter selv dine mål og på vores 1:1 målsession finder vi sammen frem til, hvilken strategi du skal følge for at nå dit/dine mål.


Step 2: Hvorfor spiser du, som du gør?

  • Her hjælper jeg dig med at dykke ned i, hvad det er for nogle underliggende behov du spiser for at dække. Vi skifter den indre kritiker ud med den nysgerrige og undersøgende detektiv så du kan begynde at forstå dit spisemønster mere i dybden. På denne måde finder du frem til, hvad det er for nogle følelser og/eller behov, du åbenbart har svært ved at håndtere på andre måder end ved at spise.

  • Du får også en forståelse for, hvorfor vi som mennesker tyer til den løsning at stoppe mad i munden i disse situationer - også selvom vi egentlig godt ved, at det ikke gavner os.

  • Og vi tager hul på de første trin til at få brudt dette mønster og gøre noget andet end det, du plejer.


Step 3: Fra undersøgelse til handling

  • Nu hvor du er blevet klogere på, hvad det er, der får dig til at spise, er det naturligvis tid til at begynde at lære nogle nye strategier til at opfylde disse behov eller håndtere de følelser, der udløser spisning hos dig. Jeg kommer med inspiration til dette, men en stor del af arbejdet ligger også hos dig selv her, for det er meget forskelligt, hvordan vi hver især vil håndtere den samme følelse eller behov - og det kan også være forskelligt for den enkelte fra gang til gang.

  • Og så er det ellers bare med at gå i træningslejr. For først når de nye teknikker og strategier ligger på rygraden, vil det føles lige så naturligt for dig at vælge dem som at begynde at spise.


Step 4: Bevidst spisning

  • Her ser vi nærmere på den måde, du spiser på og hvad det gør for dit forhold til mad. Du kommer til at øve dig på at være mere nærværende og bevidst i dine spisesituationer og træffe bevidste madvalg.

  • Vi vender desuden din tidligere tilgang til mad 180 grader på hovedet og begynder at have fokus på tilvalg og nydelse i stedet for fravalg, restriktioner og afsavn.

  • Vi kommer til at arbejde med kroppens sanser og med lyst og nydelse som et led i at finde nye måder, du kan navigere din spisning på end ud fra ydre rammer og restriktioner.


Step 5: Lær at samarbejde med din krop

  • Her lærer du din krop at kende på ny og får forståelse for, hvordan du kan begynde at samarbejde med din krop i stedet for at bekrige den.

  • Du lærer så småt at komme i kontakt med din krop igen og lytte til og respektere dens signaler - og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt at lære det, når du ønsker at opbygge et balanceret forhold til mad.

  • Du lærer at tage udgangspunkt i dér hvor du er nu og dermed også acceptere din krop og slutte mere fred med den som den er nu, samtidig med at du også har et ønske om forandring.

 

Step 6: Hvad kan jeg så rette mig efter?

  • Du er nu begyndt at leve mere indefra og ud og lade din krops signaler bestemme, hvad, hvor meget og hvornår du spiser. Men informationer og misforståelser om mad er fortsat med til at spænde ben for dig, for de forvirrer dig, samtidig med at du endnu ikke er blevet verdensmester i at spise efter din krops signaler, så det er en svær balance.

  • Det bliver du hjulpet med her på dette step, hvor du får nogle simple teknikker, der hjælper dig til at gøre det lettere at træffe sunde, lækre valg, så du bevæger dig i den retning, du ønsker dig.


Step 7: Du bliver hvad du tænker

  • Vores tanker og overbevisninger har en helt enorm kraft i vores liv. På dette step kommer vi til at se på, hvordan du begrænser dig selv med dine negative og begrænsende tanker om dig selv - og selvfølgelig også på, hvordan du kan få renset ud i disse overbevisninger og dermed begynde at tiltrække mere af det, du ønsker dig og drømmer om.


Step 8: Selvopfattelse

  • Din selvopfattelse er en anden ting, der enten kan arbejde med dig eller mod dig. Din selvopfattelse er med til at skabe dine resultater og derfor er det også vigtigt at du bliver bevidst om, hvad du siger til dig selv om dig selv og hvordan du ændrer din selvopfattelse i en positiv retning, hvis du lige nu spænder ben for dig selv med en negativ og begrænsende selvopfattelse.

  • Når først du har lært at ændre din selvopfattelse, vil du blive i stand til at tiltrække og opnå de resultater, du ønsker, så det arbejder vi med på dette step.


Step 9: Små skridt

  • Når vi er i gang med en forandringsproces er der rigtig mange faldgruber og her på dette step kommer jeg til at sætte spot på dem og hjælpe dig til at forstå, hvordan du griber dem an, ikke hvis, men når du støder på dem.

  • Det er et af de steder, hvor du igen og igen kan have bremset dig selv i din proces tidligere og hvis du ikke får hånd om disse udfordringer og problematikker, kan du risikere, at det kommer til at ske igen.
    Derfor er det så utroligt vigtigt for dit resultat, at du også får set på de barrierer du har for at nå dit mål og får lært, hvordan du overkommer disse barrierer. Når først du har lært det, kan du gøre det igen og igen og igen og opnå lige præcis de resultater, du drømmer om.


Step 10: Øvelse gør mester

  • Al begyndelse er svær og derfor er det også vigtigt at gøre tingene igen og igen og igen, hvis vi virkelig skal tilegne os de nye egenskaber og til fulde lære at mestre den nye kundskab, vi har kastet os ud i.

  • På dette step trænes du i at være vedholdende og fokuseret, så de nye vaner, der danner grobund for dit nye liv, bliver mere og mere integrerede og til sidst en hel naturlig del af din hverdag.

  • På dette tidspunkt er det også tid til at gøre status over, hvor langt du er kommet i retning af dit mål og hvordan du kommer videre herfra.

     

     

I´ve got your back!


Det her får du:

  • 10 steps med temaer, der bringer dig hen mod dit mål. Hvert step indeholder 3 videoer og min. 3 øvelser.

  • 5 x 1:1 sessioner med Mette. Dato og tidspunkt aftales individuelt.

  • Adgang til "Åben Konsultation" 1 time hver anden uge (lige uger)* i 10 måneder. Online gruppeopkald hver mandag kl. 16.30-17.30 med mulighed for at sparre med Mette og øvrige forløbsdeltagere. Alle gruppeopkald optages, så du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål uden at være med live, ved at stille dine spørgsmål og se optagelsen efterfølgende.

  • Sparringspartner - så tidligt som muligt i forløbet bliver du koblet med en anden deltager på forløbet, som bliver din sparringspartner. I får hinandens kontaktoplysninger og er så selv ansvarlige for at tage kontakt til hinanden, aftale tidspunkter at tales ved på og dernæst at lave løbende aftaler gennem hele forløbet. Hvor ofte I vælger at snakke sammen, er op til jer, men sørg for at få det gjort, så I begge har én, der holder jer op på det, I sætter jer for.

  • Sparring i en lukket hemmelig Facebook-gruppe med Mette og øvrige deltagere på forløbet, der alle er på samme rejse som dig. Adgang i 10 måneder. Derefter mulighed for at blive flyttet over i en større Facebook-gruppe for tidligere deltagere.
     

OBS: *=Der er ingen ugentlig sparring i juli måned, på helligdage og mellem jul og nytår.
Aflysning grundet evt. sygdom el.lign. meldes ud så snart det er muligt.

PRIS: 1.450 kr. pr. måned (x10)

eller 14.500 kr.

Alle 10 steps (som du har livstidsadgang til)
5 x 1:1 sessioner med Mette
Adgang til "Åben Konsultation" 1 x hver anden uge (lige uger) i 10 måneder
Sparringspartner
Sparring i en lukket hemmelig Facebook-gruppe i 10 måneder

Book din plads her


Det næste skridt...

Du kan nu vælge enten at tage den langsomme vej (den du kender) med alle blindgyderne og omvejene eller du kan vælge at få hjælp fra mig, så jeg kan guide dig på din vej og du derved kan komme hurtigere i mål.

Enten kan du fortsætte med at forsøge at regne det ud på egen hånd og bruge massevis af timer, tusindvis af kroner på flere mislykkede slankeforsøg og "trial and error"-metoden til at finde ud af det.

Eller du kan vælge at gå vejen med mig ved din side og benytte dig af al den viden, jeg allerede har indsamlet og testet på mig selv og mine kunder.

Hvad vælger du?

 

Hvad siger kunderne?

  • Mette Fuglsang

    “Jeg har været på Mettes forløb, da jeg havde indset at alle mine forgæves slankekure og kostomlægninger måtte være et tegn på at jeg skulle gå en anden vej.

    I første omgang håbede jeg, at jeg ville tabe mig, men indså hurtigt at der var andre ting der var vigtigere og nødvendige at tage fat på for at komme ud af mine overspisninger.

    På Mettes forløb har jeg lært så meget om mig selv og om mine grænser og værdier. Jeg har gjort op med nogle ting som alt for længe har fået lov til at fylde i mit liv.

    Jeg har fået mere overskud i min hverdag og er blevet meget mere glad. Jeg har fået mod på at arbejde endnu mere med mig selv og min udvikling.

    At være på Mettes forløb er det bedste jeg har gjort for mig selv.”

    Deltager på "Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad"

  • Mette Fuglsang

    “"Du skal have en kæmpe tak for at have hjulpet mig ud af et de to livskriser, jeg har været igennem!

    Jeg er dig evigt taknemmelig, og jeg har aldrig været så tæt på at kalde mig selv overspisnigsfri, som jeg er nu. Jeg er så tæt på mål, selvom jeg ved, at min spiseforstyrrelse nok vil ligge i baghovedet og lure de næste mange år. Men så kan den få lov til at ligge der og kede sig for evigt og se på hvor fantastisk jeg nu har det uden den! Så lidt fylder den nemlig for mig efterhånden.

    Jeg tror slet ikke, min sidste samtalesession bliver nødvendig. Jeg kunne snildt booke den, men det ville kun være for at fortælle dig om alt det gode i mit liv, og alle de små og store succeser jeg oplever og det er jeg blevet så god til at fortælle mig selv og mit netværk hver gang, så det føler jeg slet ikke et behov for også at fortælle til dig længere.

    Endnu en gang tak."”

    Klik her og hør Trines historie

  • Mette Fuglsang

    “Tidligere satte jeg en masse restriktioner op for mig selv for at kunne vedligeholde mit vægttab, f.eks. at jeg kun måtte spise usundt i weekenden - altså 2 ½ dag til slik, is og kager - og resten af ugen var det absolut no-go! Til gengæld spiste jeg så amok i weekenderne.

    Nu er alle madvarer tilladte, jeg kan spise dem hver dag hvis jeg får lyst og det tager det særlige ud af dem. Jeg spiser nu "det usunde" i mindre mængder, jeg nyder det mere og har efterhånden nemmere ved at stoppe igen. Jeg er ikke helt "på den anden side", men jeg føler at jeg er godt på vej.

    Tak Mette, for at åbne øjnene for det indlysende og gøre livet så meget nemmere 🙏”

    Deltager på 'Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad'

  • Mette Fuglsang

    “Jeg har tidligere været igennem diverse kure med blandet succes og ønskede nu at gribe det anderledes an. Samtidig havde jeg en kæmpe angst for at give mit dårlige forhold til min krop videre til mine børn og skade deres forhold til krop, mad og bevægelse.

    Jeg er ikke længere bange for at "skade" mine børns forhold til mad, krop og motion, da jeg har fået omsat noget af al den viden jeg havde til konkrete handlemuligheder. Det er en stor befrielse og et kæmpe åg der er taget af mine skuldre og det fjerner en kæmpe forhindring for at jeg kan arbejde med mig selv.

    Jeg er ikke kommet i mål med vægttab, men det er heller ikke det vigtigste lige nu, måske ikke det vigtigste mere. For det kan mærkes inden i - og faktisk også på mit tøj - og det har hjulpet mig til bedre at mærke efter og ikke slå mig selv i hovedet hvis jeg spiser noget der er sødt og "usundt" eller har en dag på sofaen i stedet for at gå en tur eller andet. Jeg er begyndt at samarbejde og respektere min krop, hvilket faktisk gør at den kan mere og mere.

    Det er den bedste gave til mig selv at jeg er startet hos Mette og i STEP BY STEP. ”

    Deltager på 'Step by step - få et naturligt og afslappet forhold til mad'

Om Mette

Min mission er at ændre den "kurkultur" der florerer i Danmark og mange andre steder i verden, hvor vi fokuserer alt for sort/hvidt på vores tilgang til sundhed og hvor vi tror, at løsningen på vores overvægt og/eller overspisninger er at vi skal "tage os sammen" og gå på en slankekur.  Det passer ikke. Slankekure hjælper dig ikke ud af dine overspisninger. De fastholder dig i dem.

I stedet kræver vejen ud af overspisninger og dertilhørende evt. overvægt at vi ændrer vores overbevisninger og gør noget nyt. Ved at opbygge et sundt og naturligt forhold til mad, kan DU være med til at stoppe den eksplosive udvikling i overvægt og spiseforstyrrelser og samtidig være en kæmpe inspiration og rollemodel - ikke bare for dine børn og børnebørn, men også for andre folk i din nærhed. På den måde kan vi sammen bryde den negative spiral ikke alene hos dig, men også i samfundet.

Jeg lærer hele tiden nyt og udvikler løbende nye metoder i mine bestræbelser på at gøre sundhed til en leg.

_OTO8500

Jeg har selv gået vejen.

 

I 5 år (2008-2013) havde jeg selv store problemer med overspisning. Jeg læste Ernæring & Sundhed, så det var på ingen måde viden, jeg manglede. Eller redskaber til vægttab.
Alligevel svingede jeg som et pendul mellem at "spise sundt" - det der i min kategori var sundt - og falde i med et brag og spise alt det "usunde" - altså det der i min kategori var usundt.

En dag gik det op for mig, at jeg havde en spiseforstyrrelse. Og dér forstod jeg endelig at det ikke handlede så meget om mad, som det handlede om tanker og følelser.
Men jeg manglede stadig redskaber. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af min spiseforstyrrelse eller hvem der kunne hjælpe mig. Så jeg skiftede rundt mellem forskellige behandlere, forløb, selvhjælpsbøger osv. indtil jeg 4-5 år senere endelig havde fundet vejen ud på den anden side.

Dét blev startskuddet til min nuværende virksomhed. For jeg lærte så meget på den rejse og den viden og alle de dyrtkøbte erfaringer må jeg bare gi' videre, så andre også kan få glæde af dem og skabe det liv, de drømmer om - ligesom jeg selv har gjort.
Jeg afprøver det jeg lærer i praksis, videreudvikler det, der virker - og smider resten væk - så du ikke behøver at spilde dyrebar tid på det!



Mettes baggrund:

- Egen erfaring med tvangsoverspisning i ca. 5 år fra 2008 - 2013 og har derudover beskæftiget sig med spiseforstyrrelser og forstyrrede forhold til mad i mange år; foruden egen virksomhed siden 2014, har Mette været i praktik på Enhed for Spiseforstyrrelser, været med i opstarten af 'Landsforeningen For Spiseforstyrrede og pårørende' samt efterfølgende behandler i foreningen og været foredragsholder og støtte-/kontaktperson i 'Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser & Selvskade'

- Har arbejdet med ernæring og sundhed i flere år, bl.a. som diætist i Diætisthuset og som diætist i Sundhedscenter Aalborg med speciale i vægttab og diabetes.

- Uddannet massør, diætist og psykoterapeut og har derfor stort kendskab til både krop og psyke, hvilket også er hendes helt store passion: hvordan krop og psyke indbyrdes påvirker hinanden.

- Har desuden taget en hel masse kurser (bl.a. mindful spisning), læst et hav af bøger, talt med utallige klienter og testet alle mulige - og umulige - øvelser, som altsammen er med til at danne baggrund for der, hvor hun er i dag.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -