Er det muligt at komme ud af sine overspisninger, hvis man har haft dem i over 30 år?


Kære Mette.

Jeg har overspist så længe jeg kan huske.
Da jeg var barn gemte jeg slik under sengen og så sad jeg nogle gange alene på mit værelse og spiste slik uden mine forældre opdagede det.
Det blev værre, da jeg flyttede hjemmefra og selv stod for madindkøb og det var her, mine overspisninger for alvor begyndte. Derefter er det gået op og ned igennem mange år.
Så går jeg på en slankekur og taber mig 20 kilo. Dem tager jeg på igen. Så går jeg på en ny slankekur eller starter hos en diætist. Taber mig 15 kilo. Dem tager jeg også på igen. Osv.

Nu er det efterhånden blevet så slemt, at jeg ikke engang længere kan tage mig sammen til at tabe mig. Nu overspiser jeg bare og føler, jeg har givet helt op på mig selv. Så nu stiger vægten også bare og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det.
Jeg magter simpelthen ikke et nyt vægttabsforsøg, for jeg ved jo allerede, hvordan det ender.

Jeg har læst om overspisninger, både på din hjemmeside og andre steder, og jeg kan genkende mig selv i meget af det, der bliver sagt og skrevet og tænker efterhånden, at jeg måske har en spiseforstyrrelse.

Men er det overhovedet muligt at komme ud af en spiseforstyrrelse, der har stået på i så mange år.
Jeg har nok mistet troen og håbet lidt og det føles som om, at jeg bare må acceptere, at det så var mit livsvilkår.

Hilsen Lisbeth.


Brevkassesvar fra Mette:

Kære Lisbeth.

Mange tak for dit spørgsmål.
Det er sejt at du rækker ud og stiller spørgsmålet på trods af den modløshed og opgivenhed, du mærker i din situation.
Det giver mig en lille fornemmelse af, at der måske et eller andet sted inde i dig alligevel er en lille bitte gløde der brænder med et håb for, at det er muligt at træde ud af sin spiseforstyrrelse, også efter så mange år, som du har siddet fast i den.

Og det er dét, jeg gerne vil sige til dig med mit brevkassesvar; der er håb!

Det er ikke fordi, det er umuligt at komme ud af en spiseforstyrrelse, at du ikke er lykkedes med at komme ud af din spiseforstyrrelse tidligere. Det er fordi, du ikke har været opmærksom på, at det rent faktisk var en spiseforstyrrelse, du havde og derfor har du brugt de forkerte værktøjer til at prøve at komme ud af dine problemer på.

Det svarer til at prøve at lægge tag med en neglefil. Ikke nemt, vel?

Det kan godt være, det ikke bare er "piece of cake" at lægge et tag, når du har det rette værktøj, men det gør det da væsentlig lettere, end hvis du bruger en neglefil. Det gør det rent faktisk sandsynligt, at det vil lykkes dig at få lagt taget.

Det samme gælder, når du nu har erkendt, at du har en spiseforstyrrelse og begynder at behandle den med de rette værktøjer, nemlig værktøjer der er beregnet til at behandle spiseforstyrrelser med.
Det gør det meget mere sandsynligt at du rent faktisk lykkes med dit foretagende end hvis du bruger værktøjer, der slet ikke er beregnet til den opgave.

For at behandle et problem, må du kende problemet. Ellers kommer du nemt til at famle i blinde eller fejlbehandle. Og det er det, du har gjort indtil nu og derfor er det ikke lykkedes for dig at komme problemet til livs. Men nu kender du til problemet, hvilket gør det så meget lettere (om end det stadig kan være svært) at begynde at behandle det korrekt.

Når det så er sagt, så kommer det formentlig til at kræve en del af dig at arbejde dig ud af dine uhensigtsmæssige mønstre. Som jeg også nævner i brevkassesvaret "Hvor lang tid tager det at blive fri for sine overspisninger?", så har mønsteret jo naturligt haft mulighed for at vokse sig større og stærkere, hvis du har haft det i 30-40 år end hvis du kun har haft det i ½ år.

Men der er håb og det er det vigtigste for mig at sige.
Nogen kommer helt ud af deres spiseforstyrrelser - også selvom de har haft den i maaaange år, mens andre lærer at leve med deres spiseforstyrrelse.

Som sygeplejerske Anette Stadler Bang, der har haft spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning i over 30 år, sagde i podcastafsnittet "Nu sidder min spiseforstyrrelse på bagsædet", så var det tidligere hendes spiseforstyrrelse, der sad ved rattet og styrede i hendes liv, men nu har hun selv taget styrepinden. Godt nok er hendes spiseforstyrrelse stadig med hende, men nu som passagerer på bagsædet, hvis ikke den ligger helt omme i bagagerummet.

Så ja, det er muligt at slippe dine overspisninger, også selvom de har stået på i +30 år.
Måske du kan slippe dem fuldstændigt eller måske du kan slippe dem i en grad, så du kan leve med dem og det ikke længere er dem der dikterer hele dit liv.

Pøj pøj med det.

Mvh. Mette.
Du kan læse mere om Mette her