Selvværd

Mens jeg var allerlængst nede i et sort hul, da jeg for 8-12 år siden kæmpede med overspisninger,

brugte jeg meget at skrive dagbog.

Det er ellers ikke noget, jeg har gjort på fast basis siden jeg var barn,

men i denne mørke periode i mit liv, havde jeg pludselig et behov for det igen.

Det blev en måde at få bearbejdet alle de svære følelser, der vældede op til overfladen,

særligt i den periode, hvor jeg var ved at give slip på overspisningerne,

som indtil da havde været brugt til at lægge…

Det kender jeg kun ALT for godt.

I mange, mange år har det været noget af det mest pinlige, jeg kunne komme ud for;

at andre folk skulle kende min vægt.

Når jeg kom tilbage fra sundhedsplejersken med den der forbandede gule seddel,

hvor der stod højde og vægt på, og de andre i klassen syntes det var sjovt at sammenligne,

skyndte jeg mig at få travlt med noget andet, så jeg slap for at vise dem min seddel.

Når vi var ude og sejle kano med ungdomsklubben

og skulle angive vores vægt fo…

Der var dengang, hvor jeg spiste, for at fjerne mig fra ubehag. Hvor jeg fyldte mig med kager, flødeboller, chokolade og is i store mængder, for at slippe for at mærke mig selv.

Og hvor jeg troede, løsningen på det hele var, at sætte nogle rammer op for mig selv, om hvad jeg måtte spise hvornår og om, hvad jeg skulle holde mig fra, eller i hvert fald spise i mindre mængder.

Jeg gik på slankedoktor.dk og oprettede en profil, jeg begyndte at følge principperne fra Kernesund familie, jeg købte mi…

Der var engang... hvor jeg altid syntes, jeg var for tyk. Og hvor jeg aldrig syntes, jeg var god nok. Eller at min krop var god nok. Hvor jeg for alt i verden ville ændre på mig selv.
Jeg skulle tabe mig. 5 kilo, 10 kilo, 15 kilo eller hvad jeg nu lige havde bestemt mig for i den periode. Jeg skulle altid tabe mig. Også uanset om jeg allerede havde tabt mig 5 kilo, jamen så var det 5 kilo mere. Det kunne aldrig blive godt nok.
Fordi det i virkeligheden ikke var det, det handlede om..

Du giver f…