Nysgerrighed

Mens jeg var allerlængst nede i et sort hul, da jeg for 8-12 år siden kæmpede med overspisninger,

brugte jeg meget at skrive dagbog.

Det er ellers ikke noget, jeg har gjort på fast basis siden jeg var barn,

men i denne mørke periode i mit liv, havde jeg pludselig et behov for det igen.

Det blev en måde at få bearbejdet alle de svære følelser, der vældede op til overfladen,

særligt i den periode, hvor jeg var ved at give slip på overspisningerne,

som indtil da havde været brugt til at lægge…

Måske du selv har oplevet det i denne periode hvor corona har været styrende for vores hverdag? Hvordan “corona-kiloene” har sneget sig på sidebenene her under din nye hverdag med hjemmearbejdsplads, hjemmeskoling af børnene, lukkede fitnesscentre og ingen - eller kun begrænsede - muligheder for at besøge venner og familie.

Jeg har hørt fra mange, at ruten frem og tilbage mellem computeren og køleskabet er blevet tilbagelagt i pendulfart dagen igennem i den seneste periode.
Men hvorfor egentlig?
De…

Jeg havde en oplevelse for et par dage siden, jeg gerne vil dele med jer.

Det er en meget sårbar fortælling om det, jeg tidligere ville have kaldt mine "svage sider" - altså de sider af mig selv, der er sværest at acceptere og håndtere, men som også er en del af mig. Nu kalder jeg det mere mine sårbare og følsomme sider. For der er ikke noget svagt ved at have følelser.

Tidligere ville jeg have haft svært ved at dele noget så sårbart om mig selv - og det kan også stadig være lidt grænseoverskrid…

Der var engang... hvor jeg altid syntes, jeg var for tyk. Og hvor jeg aldrig syntes, jeg var god nok. Eller at min krop var god nok. Hvor jeg for alt i verden ville ændre på mig selv.
Jeg skulle tabe mig. 5 kilo, 10 kilo, 15 kilo eller hvad jeg nu lige havde bestemt mig for i den periode. Jeg skulle altid tabe mig. Også uanset om jeg allerede havde tabt mig 5 kilo, jamen så var det 5 kilo mere. Det kunne aldrig blive godt nok.
Fordi det i virkeligheden ikke var det, det handlede om..

Du giver f…

Jeg husker tydeligt, hvordan det var; at tænke på mad de fleste af mine vågne timer.

Når jeg ikke tænkte på mad, tænkte jeg på, om min kjole var for stram og folk ville syntes, jeg så tyk ud, eller om jeg måske havde taget på, når jeg gik på vægten i morgen.

Mad, krop og vægt tog det meste af min energi og efterlod ikke meget plads til andre ting.

Når jeg var hjemme hos mine veninder, kunne jeg ikke nyde det fuldt ud, for tankerne om, hvilke søde sager jeg kunne spise i smug, når jeg kom hjem…