Energi

Jeg har virkelig følt mig som en fiasko i dag. Utilstrækkelig..
ØV!

Jeg havde en aftale med to fyre i dag, der kom hele vejen fra hhv. Odense og København for at filme mig til et online forløb, jeg har sagt ja til at medvirke i - og som jeg glæder mig til at blive en del af.

Men...nu er de kørt hjem igen UDEN at have fået det i kassen, der var planen. Og jeg fik SÅ dårlig samvittighed over, at det ikke lykkedes. Nu var de kommet helt herop til Aalborg for min skyld og så kunne jeg ikke levere v…

Der var engang... hvor jeg altid syntes, jeg var for tyk. Og hvor jeg aldrig syntes, jeg var god nok. Eller at min krop var god nok. Hvor jeg for alt i verden ville ændre på mig selv.
Jeg skulle tabe mig. 5 kilo, 10 kilo, 15 kilo eller hvad jeg nu lige havde bestemt mig for i den periode. Jeg skulle altid tabe mig. Også uanset om jeg allerede havde tabt mig 5 kilo, jamen så var det 5 kilo mere. Det kunne aldrig blive godt nok.
Fordi det i virkeligheden ikke var det, det handlede om..

Du giver f…

I en lang periode efter min spiseforstyrrelse, har jeg ligget omkring 75-76 kilo, og har haft det godt med det.
Jeg har haft et afslappet forhold til min krop og spist efter min lyst og min mæthedsfornemmelse, så jeg har haft det godt.

Men fordi jeg den seneste tid har haft fokus på at spise de ting, der var allerbedst for min krop, og er begyndt at bevæge mig mere i hverdagen igen, er min vægt nu faldet til 73,2 kilo - hvilket lige præcis betød, at jeg i sidste uge sneg mig ned i "normalvægtsområ…

Jeg husker tydeligt, hvordan det var; at tænke på mad de fleste af mine vågne timer.

Når jeg ikke tænkte på mad, tænkte jeg på, om min kjole var for stram og folk ville syntes, jeg så tyk ud, eller om jeg måske havde taget på, når jeg gik på vægten i morgen.

Mad, krop og vægt tog det meste af min energi og efterlod ikke meget plads til andre ting.

Når jeg var hjemme hos mine veninder, kunne jeg ikke nyde det fuldt ud, for tankerne om, hvilke søde sager jeg kunne spise i smug, når jeg kom hjem…