Blog

I dag fortalte jeg endnu engang min historie om den sværeste periode i mit liv til 50 interesserede lyttere.

Da jeg efter mit oplæg, sad og lyttede til en af de andre oplægsholderes fortælling, mærkede jeg pludselig en klump i halsen og tårerne stå op i øjnene på mig.

Hun fortalte om, hvordan hendes kæreste, som hun lige havde mødt på det tidspunkt, havde stået der ved siden af hende og støttet hende, mens hun var indlagt for anoreksi.

På trods af, at hun nærmest var omringet af et skjold af …

Er du også en pleaser? En, der sørger for, at alle andre har det godt, før du tænker på dig selv?
Fordi du gerne vil være et godt menneske - eller fordi det gør dig glad at mærke, at du gør andre omkring dig glade?

Men er du selv glad? Sådan helt langt indeni?

Jeg var engang en pleaser.
En af dem, der tog ansvar for, at alle andre havde det godt. Jeg var meget ansvarlig - faktisk var jeg OVER-ansvarlig.
Og det endte med, at jeg brændte ud.
Jeg begyndte at spise for at holde alle mine egne følelser…

For nogle år siden, da jeg begyndte at snakke om at åbne min egen virksomhed med fokus på overspisning, var der en der sagde til mig; "Du ser også selv så sund ud!"
Jeg blev VOLDSOMT PROVOKERET af denne, ellers tilsyneladende virkelig positive kommentar.
Og grunden til, jeg blev provokeret? Fordi jeg stadig overspiste.

Jeg levede på overfladen det gode, sunde liv, som diætist i et Sundhedscenter, en normalvægt og et spisemønster, der ikke vækkede den store opsigt - altså på overfladen. Når jeg va…

Der var engang... hvor jeg altid syntes, jeg var for tyk. Og hvor jeg aldrig syntes, jeg var god nok. Eller at min krop var god nok. Hvor jeg for alt i verden ville ændre på mig selv.
Jeg skulle tabe mig. 5 kilo, 10 kilo, 15 kilo eller hvad jeg nu lige havde bestemt mig for i den periode. Jeg skulle altid tabe mig. Også uanset om jeg allerede havde tabt mig 5 kilo, jamen så var det 5 kilo mere. Det kunne aldrig blive godt nok.
Fordi det i virkeligheden ikke var det, det handlede om..

Du giver f…

I en lang periode efter min spiseforstyrrelse, har jeg ligget omkring 75-76 kilo, og har haft det godt med det.
Jeg har haft et afslappet forhold til min krop og spist efter min lyst og min mæthedsfornemmelse, så jeg har haft det godt.

Men fordi jeg den seneste tid har haft fokus på at spise de ting, der var allerbedst for min krop, og er begyndt at bevæge mig mere i hverdagen igen, er min vægt nu faldet til 73,2 kilo - hvilket lige præcis betød, at jeg i sidste uge sneg mig ned i "normalvægtsområ…

Jeg ønsker at hjælpe mennesker til et bedre liv.

Det er det, jeg brænder for, og det er det, jeg har uddannet mig til.

Det er også det, jeg arbejder med i kommunen 2 dage om ugen – et job, hvor jeg, i mine øjne, skulle hjælpe folk til at opnå en bedre livskvalitet via et vægttab.

Desværre føler jeg ikke i praksis, det er det, jeg arbejder med.

Jeg føler nærmere, jeg er kommet ind i en organisation, hvor alt skal vejes, måles og dokumenteres, hvilket betyder at jeg giver afkald på en del af m…

Jeg husker tydeligt, hvordan det var; at tænke på mad de fleste af mine vågne timer.

Når jeg ikke tænkte på mad, tænkte jeg på, om min kjole var for stram og folk ville syntes, jeg så tyk ud, eller om jeg måske havde taget på, når jeg gik på vægten i morgen.

Mad, krop og vægt tog det meste af min energi og efterlod ikke meget plads til andre ting.

Når jeg var hjemme hos mine veninder, kunne jeg ikke nyde det fuldt ud, for tankerne om, hvilke søde sager jeg kunne spise i smug, når jeg kom hjem…