Overspisning

Flugten fra de indre dæmoner

Det er mine indre dæmoner, der hærger.
Det er dem, der fortæller mig, at jeg skal spise.
Det er dem, der fortæller mig, at jeg ikke er god nok.
Det er dem, der fucker mit liv op.

Jeg hader dem,
og jeg prøver at flygte fra dem.
Men de følger efter mig.
De jagter mig og overfalder mig med deres overbevisende ord.
De lader mig ikke få fred et øjeblik,
før det går op for mig, hvorfor de er der.

De jagter mig kun, fordi jeg prøver at flygte.
Fordi deres budskab er vigtigt.
Det g…

Jeg oplever ofte, at folk kan have svært ved at finde ud af, hvad en "normal" portionsstørrelse egentlig er, efter at have haft et forstyrret forhold til mad i mange år. Og at man samtidig har haft så mange regler, myter og overbevisninger i forbindelse med mad, at man er skrupforvirret over, hvordan man egentlig sammensætter et sundt og nærende måltid mad.

Hvis man så også efterhånden har mistet kontakten med sin sult- og mæthedsfornemmelse, fordi man i mange år har spist efter diverse slankek…

2 dage til jul..
Men hvad betyder det egentlig for mig? Ikke voldsomt meget, må jeg indrømme..
Og det er ikke fordi jeg hader jul. Men fordi jeg synes, julen på mange måder er blevet lidt for ‘hypet’ og nemt kommer til at handle om alle mulige andre ting end det, jeg egentlig har lyst til at fejre.

For mig betyder det ikke så meget, om dagen hedder juleaften eller om den hedder d. 27. februar eller 12. september – eller en hvilken som helst anden dag på året. For det, jeg fejrer i julen, kan fejres…

Der var dengang, hvor jeg spiste, for at fjerne mig fra ubehag. Hvor jeg fyldte mig med kager, flødeboller, chokolade og is i store mængder, for at slippe for at mærke mig selv.

Og hvor jeg troede, løsningen på det hele var, at sætte nogle rammer op for mig selv, om hvad jeg måtte spise hvornår og om, hvad jeg skulle holde mig fra, eller i hvert fald spise i mindre mængder.

Jeg gik på slankedoktor.dk og oprettede en profil, jeg begyndte at følge principperne fra Kernesund familie, jeg købte mi…

Her har jeg gået flere år i den overbevisning, at jeg ALDRIG nogensinde ville blive afhængig igen, fordi jeg havde lært at forholde mig 100% til de ubehagelige følelser, som jeg flygtede fra, dengang jeg proppede mig med mad.

Men nu er jeg alligevel blevet i tvivl, om den ene afhængighed bare har afløst den anden og om jeg fortsat ikke er i så god kontakt med mig selv, som jeg ellers har gået og bildt mig selv ind.

Hungrer efter kærlighed

Grunden til, jeg er kommet i tvivl er fordi, jeg lig…

Jeg siger så tit, at jeg hjælper mine kunder med at skabe (eller genskabe) et naturligt forhold til mad.

Men hvad betyder det egentlig?

Hvad ER et naturligt forhold til mad?

Det kan der selvfølgelig være delte meninger om - især i disse tider, hvor ALLE har en holdning til mad og til sundhed. 

Så det vigtigste må være; hvordan vil du gerne, at DIT forhold til mad skal være? 

Hvornår er det naturligt for dig?

Jeg kan prøve at komme med nogle eksempler på, hvordan mit forhold til mad så ud, da…

Er du også en pleaser? En, der sørger for, at alle andre har det godt, før du tænker på dig selv?
Fordi du gerne vil være et godt menneske - eller fordi det gør dig glad at mærke, at du gør andre omkring dig glade?

Men er du selv glad? Sådan helt langt indeni?

Jeg var engang en pleaser.
En af dem, der tog ansvar for, at alle andre havde det godt. Jeg var meget ansvarlig - faktisk var jeg OVER-ansvarlig.
Og det endte med, at jeg brændte ud.
Jeg begyndte at spise for at holde alle mine egne følelser…

For nogle år siden, da jeg begyndte at snakke om at åbne min egen virksomhed med fokus på overspisning, var der en der sagde til mig; "Du ser også selv så sund ud!"
Jeg blev VOLDSOMT PROVOKERET af denne, ellers tilsyneladende virkelig positive kommentar.
Og grunden til, jeg blev provokeret? Fordi jeg stadig overspiste.

Jeg levede på overfladen det gode, sunde liv, som diætist i et Sundhedscenter, en normalvægt og et spisemønster, der ikke vækkede den store opsigt - altså på overfladen. Når jeg va…

Der var engang... hvor jeg altid syntes, jeg var for tyk. Og hvor jeg aldrig syntes, jeg var god nok. Eller at min krop var god nok. Hvor jeg for alt i verden ville ændre på mig selv.
Jeg skulle tabe mig. 5 kilo, 10 kilo, 15 kilo eller hvad jeg nu lige havde bestemt mig for i den periode. Jeg skulle altid tabe mig. Også uanset om jeg allerede havde tabt mig 5 kilo, jamen så var det 5 kilo mere. Det kunne aldrig blive godt nok.
Fordi det i virkeligheden ikke var det, det handlede om..

Du giver f…