Mad

Flugten fra de indre dæmoner

Det er mine indre dæmoner, der hærger.
Det er dem, der fortæller mig, at jeg skal spise.
Det er dem, der fortæller mig, at jeg ikke er god nok.
Det er dem, der fucker mit liv op.

Jeg hader dem,
og jeg prøver at flygte fra dem.
Men de følger efter mig.
De jagter mig og overfalder mig med deres overbevisende ord.
De lader mig ikke få fred et øjeblik,
før det går op for mig, hvorfor de er der.

De jagter mig kun, fordi jeg prøver at flygte.
Fordi deres budskab er vigtigt.
Det g…

Jeg oplever ofte, at folk kan have svært ved at finde ud af, hvad en "normal" portionsstørrelse egentlig er, efter at have haft et forstyrret forhold til mad i mange år. Og at man samtidig har haft så mange regler, myter og overbevisninger i forbindelse med mad, at man er skrupforvirret over, hvordan man egentlig sammensætter et sundt og nærende måltid mad.

Hvis man så også efterhånden har mistet kontakten med sin sult- og mæthedsfornemmelse, fordi man i mange år har spist efter diverse slankek…

Jeg har virkelig følt mig som en fiasko i dag. Utilstrækkelig..
ØV!

Jeg havde en aftale med to fyre i dag, der kom hele vejen fra hhv. Odense og København for at filme mig til et online forløb, jeg har sagt ja til at medvirke i - og som jeg glæder mig til at blive en del af.

Men...nu er de kørt hjem igen UDEN at have fået det i kassen, der var planen. Og jeg fik SÅ dårlig samvittighed over, at det ikke lykkedes. Nu var de kommet helt herop til Aalborg for min skyld og så kunne jeg ikke levere v…

2 dage til jul..
Men hvad betyder det egentlig for mig? Ikke voldsomt meget, må jeg indrømme..
Og det er ikke fordi jeg hader jul. Men fordi jeg synes, julen på mange måder er blevet lidt for ‘hypet’ og nemt kommer til at handle om alle mulige andre ting end det, jeg egentlig har lyst til at fejre.

For mig betyder det ikke så meget, om dagen hedder juleaften eller om den hedder d. 27. februar eller 12. september – eller en hvilken som helst anden dag på året. For det, jeg fejrer i julen, kan fejres…

Her har jeg gået flere år i den overbevisning, at jeg ALDRIG nogensinde ville blive afhængig igen, fordi jeg havde lært at forholde mig 100% til de ubehagelige følelser, som jeg flygtede fra, dengang jeg proppede mig med mad.

Men nu er jeg alligevel blevet i tvivl, om den ene afhængighed bare har afløst den anden og om jeg fortsat ikke er i så god kontakt med mig selv, som jeg ellers har gået og bildt mig selv ind.

Hungrer efter kærlighed

Grunden til, jeg er kommet i tvivl er fordi, jeg li…

Jeg siger så tit, at jeg hjælper mine kunder med at skabe (eller genskabe) et naturligt forhold til mad.

Men hvad betyder det egentlig?

Hvad ER et naturligt forhold til mad?

Det kan der selvfølgelig være delte meninger om - især i disse tider, hvor ALLE har en holdning til mad og til sundhed. 

Så det vigtigste må være; hvordan vil du gerne, at DIT forhold til mad skal være? 

Hvornår er det naturligt for dig?

Jeg kan prøve at komme med nogle eksempler på, hvordan mit forhold til mad så ud, da…

Jeg husker tydeligt, hvordan det var; at tænke på mad de fleste af mine vågne timer.

Når jeg ikke tænkte på mad, tænkte jeg på, om min kjole var for stram og folk ville syntes, jeg så tyk ud, eller om jeg måske havde taget på, når jeg gik på vægten i morgen.

Mad, krop og vægt tog det meste af min energi og efterlod ikke meget plads til andre ting.

Når jeg var hjemme hos mine veninder, kunne jeg ikke nyde det fuldt ud, for tankerne om, hvilke søde sager jeg kunne spise i smug, når jeg kom hjem…